Som et led i Avlskåring med TYSK
godkendelse, skal hunden have et resultat på albuerne som er bedømt af Verein
für Deutsche Schäferhunde (SV).
Hvis man ikke selv har valgt at
fotografere hundens albuer direkte i Tyskland, kan man få albuerne bedømt ud
fra de billeder der ligger til g rundlag for den bedømmelse hunden har fået ved
Dansk kennel Klub.
Der er
mulighed for, gennem et samarbejde mellem Dansk Kennel klub (DKK), Den
Tyske Schæferhundeforening (SV) og Schæferhundeklubben for Danmark, at
danske AD røntgenoptagelser kan blive parallelbedømt i Tyskland. Ordningen er
kun gældende for racen Schæferhund og omfatter alene AD-optagelser– ikke HD.
Men det SKAL være de samme billeder, og
både ejer af hunden, samt Dyrlægen der har fotograferet hunden, skal
underskrive den medbragte formular.
Det
betyder at du, som ejer, kan få røntgenoptagelserne bedømt i både DKK og SV.
Ordningen gælder indtil en gensidig anerkendelse af AD resultater opnås
imellem DKK og SV.
Proceduren
i forhold til DKK er ikke ændret – og den skal følges som hidtil. Der skal
forinden være købt rekvisition, optagelserne skal være mærket på sædvanlig
måde og indsendes til DKK til bedømmelse helt som vanligt.
Proceduren
er følgende:
Hundeejeren
udfylder tilmeldingsblanketten Bedømmelse af albuerfuldstændigt og let læseligt og
sendes sammen med en kopi af stamtavlens for- side til:
Annemarie Krog Mortensen
E-mail: lyngstedet@tdcadsl.dk
Tlf. nr.: 20 26 33 12
Til Schæferhundeklubben for Danmarks
konto: Registreringsnummer 3420, Kontonummer 10811406, indbetales kr. 510,- pr.
hund, der skal bedømmes.
I KOMMENTARFELTET PÅ OVERFØRSLEN, ANFØRES
HUNDENS NAVN.
Hundeejeren
modtager (senest 3 uger efter at beløbet er indgået på kontoen) en udfyldt
blanket, der skal medbringes ved røntgenoptagelsen hos dyrlægen.
På
fotograferingsdagen medbringes den udfyldte blanket SV og originalstambogen sammen med vejledningen (Albuer, SV procedure).
Når røntgenundersøgelsen er foretaget,
skal dyrlægen uploade røntgenbillederne på SV-portal. Mail med link til SV-portal og vejledning bliver sendt til dyrlægen. Dyrlægen skal sikre, at original stamtavle og blanket til SV bliver sendt til SV.
Dyrlægeregningen er ikke indregnet i det
indbetalte gebyr, og er Schæferhundeklubben uvedkommende.
Efter en periode modtager du stamtavlen
retur med diagnosen. Du behøver ikke at foretage dig yderligere, idet hunden nu
er registreret med AD resultatet i SV (Tyskland)
Bemærk at resultatet i Tyskland ikke
indføres i Dansk Kennel Klub – her vil udelukkende den danske diagnose fremgå.
Man kan risikere at hunden får en
afvigende bedømmelse i forhold til den som den har fået ved DKK, i så fald skal
man være opmærksom på at hunden i SV regi og mange tilhørende lande vil fremstå
med avlsforbud.
Den
sædvanlige procedure for indsendelse af AD-billeder til DKK for bedømmelse, med
forudgående rekvisitionskøb m.v. skal ligeledes være fulgt.