Som medlem af Schæferhundeklubben for Danmark får du adgang til en lang række fordele, som hjælper dig med at få det bedste ud af din tid med din schæferhund. Uanset om du er ny hundeejer, erfaren opdrætter, eller interesseret i træning og konkurrencer, kan vores klub tilbyde noget for dig.
Oplysninger om medlemskab og abonnementsbetingelser
Et medlemskab er personligt og kan ikke overdrages eller deles med andre. Det vil sige, at der ved indmeldelse kun kan angives ét navn.
Dit medlemskab træder i kraft den 1. i den måned, hvor du indbetaler kontingent.
Betalingen ved indmeldelse er for medlemskab frem til maj måned. Herefter betales et årligt kontingent fra maj til maj.
Inden udløb af dit medlemskab vil du modtage oplysning omkring fornyelse af medlemskab fra Schæferhundeklubben for Danmark.
Oplysninger om medlemskaber samt rettigheder omkring valg med videre kan ses på siden Klubbens love
Oplysninger om kredse og landsdele ses her og tidligere udgaver af Schæferhunden ses under Medlemsbladet.
Husk at vælge hvilken kreds du vil tilknyttes ved indmeldelse. Hvis du vælger kreds senere end 3 måneder efter indmeldelse, vil du blive opkrævet det til enhver tid gældende gebyr for kredsskifte.
Efter indmeldelse og betaling, sender vi dig snarest medlemsnummer.
Konkurrencer og udstillinger
Få mulighed for at deltage i konkurrencer og udstillinger på nationalt og internationalt niveau.
Nyhedsbreve og ressourcer
Hold dig opdateret med bl.a. nyheder, artikler og referater fra udvalgsmøder via vores nyhedsbreve og medlemslogin.
Kurser og uddannelse:
Som medlem får du adgang til en række kurser og uddannelser, der spænder fra grundlæggende træning til avancerede træner- og figurantuddannelser. Disse giver dig mulighed for at udvikle dine færdigheder og viden inden for schæferhundetræning og -pleje.
Ved at blive medlem støtter du også arbejdet med at bevare og forbedre schæferhundens egenskaber og sundhed i Danmark.