Schæferhvalpe stockhåret og langstockhåret m/underuld, som er
stambogsført i DKK, FCI/SV anerkendt forening. Kan fra alderen 4-12 mdr deltage
på et hvalpeshow.
En dommer må max. dømme 90 hvalpe. Hvis der er flere end 90
tilmeldte hvalpe, på arrangementet, skal der gøres brug af to dommere.
Har kredsen annonceret med 2 dommere, kan det forekomme, at der
er for få hunde tilmeldt. Kredsen kan vælge, at gøre brug af en dommer. Husk!
det er altid, den dommer, der er nævnt først i annonceringen, som skal dømme
arrangementet.
Aflysning af den ene dommer, kan først ske efter
tilmeldingsfristen udløb.
Vaccination:
Ved udlevering af hundens rygnummer, skal gyldig
vaccinationsattest forevises på forlangende, iflg. gældende bestemmelser.
Gældende for
Hvalpeshows:
•Der kræves medlemskab af
Schæferhundeklubben for Danmark, eller anden forening (FCI/SV) for at kunne
stille i 9-12 mdr. klasserne
•Hvalpene får en beskrivelse/kritik på et officielt
afkrydsningsdiplom, udfærdiget af Schæferhundeklubben.
•Alle hvalpene bedømmes ud fra en
standmønstring, efterfulgt af en travkonkurrence.
•Identitets kontrol er obligatorisk i
alle klasser.
•Tandkontrol er obligatorisk i
klasserne 9-12 mdr. for hanhvalpene gælder desuden, at der foretages
testikelkontrol.
•Hvalpekuld med minimum 3 hvalpe fra
samme kuld, af begge pelsvarianter kan fremføres.
•Opdrætsklasser kan ikke fremføres.
•Afkomsgrupper kan ikke fremføres.
Der
konkurreres i følgende stock/langstockhår klasser:
Hvalpeklasse 4-6 mdr. hanner og tæver
Hvalpeklasse 6-9 mdr. hanner og tæver
Hvalpeklasse 9-12 mdr. hanner og tæver
Kredsen kan
vælge at afvikle:
Hvalpeshowets bedste han/tæve for alle stock/langstockhår.
Der
kan også konkurreres i dagens bedste hvalp stockhår/langstockhår.
Brug af ikke tilladte halsbånd medfører diskvalifikation af hund
og handler.