Avlsrådets avlsanbefalinger 2016

Overordnede mål:

Det overordnede mål skal være at avle schæferhunde, som er i stand til at udføre deres opgaver i nutidens samfund, såvel på grundlag af deres nedarvede anlæg som via deres socialisering og opdragelse.

Avl er en yderst kompliceret sag. Enhver, der ønsker at forbedre avlen, vil møde et stort udbud af aktiviteter og udfordringer, der dog kræver en hel del engagement og entusiasme. Men den, der ikke handler ud fra ansvar og samvittighed, vil hurtigt komme til kort.

Avl betyder ikke blot at formere bestanden af schæferhunde, men derimod at forbedre racen i sin art og oprindelse – uden at tilsidesætte dens formål og egnethed som både brugshund og familiehund

Vigtige prioriteringer i avlen.

1.           Opdræt af sunde hunde

2.           Opdræt af hunde der er egnet til brugsarbejde

3.           Opdræt af hunde der er anatomisk iflg. Racestandarden

VIGTIGT : Fasthold altid disse prioriteringer !!!

Sundhed:

Sundheden skal være det vigtigste og mest grundlæggende aspekt ved vores opdræt.

At avle sunde hunde skal altid have højeste prioritet, især i når det gælder brugs hunde avl. Sund og egnet til avl betyder: God almen forfatning, fri for arvelige sygdomme, (eks. Allergi, HD, AD, Bugspytkirtel, Cauda Equina) forventet høj levealder, sunde kuld på mindst gennemsnitlig størrelse, sunde moderinstinkter hos tæver og for hanhundes vedkommende, skal de være parringsvillige, og i stand til at producere afkom.

AD (ED) albuer

·         Det anbefales kun at avle med AD - frie hunde 0 el.1 og som minimum altid med hunde, hvor AD ikke kan påvises.

Dette betyder helt konkret med hensyn til HD:

·         Det anbefales kun at avle med HD-frie hunde (A-hofter) i avlen, og i det mindste altid hunde, hvor HD ikke kan fastslås (B-hofter).

·         Undlad at avle med hunde, der har let HD (C-hofter).

·         Forsøg altid ved en kombination, at opnå så lavt (når det drejer sig om det tyske index!) gennemsnitligt tal som muligt - (de danske index tal skal være så høje som muligt!). Et (tysk!) index på 80 eller derunder, bør derfor tilstræbes. Et dansk index tal på 100 eller derover bør tilstræbes.

·         I forbindelse med fremkomsten af index tallet, skal man være opmærksom på røntgenfrekvensen hos forældre dyrene. Et lavt gennemsnitligt index ved en kombination, der kun er baseret på en lav røntgenfrekvens i forældre dyrenes familier, er mindre pålidelige og kan let føre til forkerte konklusioner.

Opdræt af hunde egnet til Brugsarbejde:

Brugsegenskaber

·         arbejdsvilje

·         selvsikkerhed

·         belastbarhed

·         karakter og væsensegenskaber

Væsen og arbejdsvilje

Schæferhundens væsen er kendetegnet ved, at den er ligevægtig, nervefast, selvsikker, absolut upåvirket og godmodig - undtagen når den provokeres og bringes i affekt. Derudover er den opmærksom og førbar. Den skal besidde driftsanlæg, belastbarhed og selvsikkerhed for at være egnet som f.eks. familiehund, førerhund, konkurrencehund, vagthund eller tjenestehund. 

Når der søges efter avlspartnere, er det vigtigt at sikre sig, at, hundene er i besiddelse af brugshundeegenskaber i udtalt grad.

Uddan ikke blot avlstæverne til at klare minimumskravene, for derved forceres indlæringen ( eks. IPO II ).

Prioritér de hanhunde, der har vist deres vilje til at arbejde gentagne gange, for forskellige dommere og om muligt også på landsdækkende arrangementer. Især hvad angår væsen, må man ikke glemme, at miljøet og de ydre påvirkninger spiller en meget stor rolle, og at denne proces slet ikke er afsluttet, når hvalpene forlader opdrætteren. Opdrætteren kan kun forsøge at give så god en ballast til hvalpene som muligt.

Avlsdyr - Anatomi og fremtoning:

Det ønskede ydre fremtoningsbillede fremgår af standarden. Det er vigtigt at forstå standarden som foreskriver hunde uden overdrivelser. Opdræt betyder ikke blot parring mellem to dyr som er godkendt til avl, men et solidt grundlag er det vigtigste og opdrætter bør kun bruge det bedste avlsmateriale. 

Opdrætterne bør holde sig så tæt som muligt til standarden, men samtidig se på og forstå udviklingen indenfor racen og tage udgangspunkt i nutidens krav og behov, så standarden bliver fortolket i et nutidigt perspektiv. 

Ansvarlige opdrættere planlægger en kombination længe før selve parringen. Dette er meget vigtigt fordi kun en grundig forudgående analyse af avlsdyrene kan danne basis for en optimal kombination. Det er nødvendigt at vurdere dyrene kritisk, ærligt, og neutralt. Ikke blot det enkelte individ skal vurderes, men også hele ophavet bag individet. 

Udvælgelsen af avlsdyr er derefter alene opdrætterens ansvar. Et solidt grundlag er her det vigtigste og opdrætteren bør kun bruge det bedste avls materiale. Med god sundhed og et godt væsen som vigtigste udgangspunkter, er det dernæst afgørende for hundens avls værdi, at dens anatomi er så korrekt som muligt. 

Den mest optimale parring ud fra anatomiske hensyn, kræver stor viden hos opdrætteren og desuden et godt øje for anatomi. Regelmæssig deltagelse i fagligt baserede kurser og arrangementer bør være en selvfølge, og det samme gælder overværelse og deltagelse på almindelige udstillinger og Hovedavlsskuer, både nationalt og internationalt. 

Særlig opmærksomhed bør gives til hunde, hvis arvelige værdi kan måles og vurderes på grundlag af deres afkomsgrupper.

Opdræt:

De grundlæggende krav til avlsdyr skal være opfyldt (SV eller Schæferhundeklubben for Danmark, og lign.) ud fra fastsatte regler, for at et individ er kvalificeret til dette. 

Avl er en ansvarsfuld opgave som ikke er styret af følelser, men af objektiv viden. Det er derfor ikke fornuftigt at gentage en succesfuld parring flere gange, da der vil indgå unødigt mange hunde med samme afstamning (forfædre) i avlsmaterialet. (Matadoravl)

På lang sigt vil genpuljen indsnævres, og forekomsten af ​​genetisk forårsagede sygdomme forøges derved sandsynligvis betydeligt. Desuden er det, på grund af det meget store antal af arvelige faktorer og deres kombination, usandsynligt, at kuldgentagelsen falder ud som en (fænotypisk) kopi af det første kuld. Da hvalpene trods alt udgør det fremtidige grundlag for avl af racen, vil for mange kuldgentagelser og snæver indavl indsnævre racens blodbasis. Det er derfor tilrådeligt at avle kombinationer med fjerne slægtskaber, også selvom det ikke altid er 100% klart, hvilke negative faktorer der eventuelt vil forekomme nedarvningsmæssigt. 

En tilbageværende risiko for at opnå uønskede egenskaber vil altid være eksisterende, men i hvert kuld vil der være hvalpe, der har potentiale til brug i den videre avl. Avl med fjerne linjer udvider vores avlsmateriale genetisk. En høj grad af genetisk diversitet er et vigtigt grundlag for en god og sund bestand, samt afstamningen på hundene er et yderst vigtigt udvælgelses kriterium.                                                                                            

Undgå derfor indavl og stræb altid efter den størst mulige genetiske mangfoldighed.

Det er forkert, kun at avle ensidigt på udseende, eller drifter. Det skal tilstræbes at avle med racen, så den til stadighed bevarer såvel sin racetypiske fremtoning som sine adfærdsmæssige karakteristika, og kan opfylde nutidens krav til anvendelse som en sund, robust og alsidig familie- og brugshund.

Målet er en sund robust opbygget Schæferhund med en STÆRK karakter.