Det overordnede mål skal være at avle schæferhunde, som er i stand til at
udføre deres opgaver i nutidens samfund, såvel på grundlag af deres nedarvede
anlæg som via deres socialisering og opdragelse.
Avl er en yderst kompliceret sag. Enhver, der ønsker at forbedre avlen, vil
møde et stort udbud af aktiviteter og udfordringer, der dog kræver en hel del
engagement og entusiasme. Men den, der ikke handler ud fra ansvar og
samvittighed, vil hurtigt komme til kort.
Avl betyder ikke blot at formere bestanden af schæferhunde, men derimod at
forbedre racen i sin art og oprindelse – uden at tilsidesætte dens formål og
egnethed som både brugshund og familiehund
Vigtige prioriteringer i avlen.
1.Opdræt af sunde hunde
2.Opdræt af hunde der er egnet til brugsarbejde
3.Opdræt af hunde der er anatomisk iflg. Racestandarden
VIGTIGT : Fasthold altid disse prioriteringer !!!
Sundhed:
Sundheden skal være det vigtigste og mest grundlæggende aspekt ved vores
opdræt.
At avle sunde hunde skal altid have højeste prioritet, især i når det
gælder brugs hunde avl. Sund og egnet til avl betyder: God almen
forfatning, fri for arvelige sygdomme, (eks. Allergi, HD, AD, Bugspytkirtel,
Cauda Equina) forventet høj levealder, sunde kuld på mindst gennemsnitlig
størrelse, sunde moderinstinkter hos tæver og for hanhundes vedkommende, skal
de være parringsvillige, og i stand til at producere afkom.
AD (ED) albuer
·Det anbefales kun at avle med AD - frie hunde 0 el.1 og
som minimum altid med hunde, hvor AD ikke kan påvises.
Dette betyder helt konkret med hensyn til HD:
·Det anbefales kun at avle med HD-frie hunde (A-hofter) i
avlen, og i det mindste altid hunde, hvor HD ikke kan fastslås (B-hofter).
·Undlad at avle med hunde, der har let HD (C-hofter).
·Forsøg altid ved en kombination, at opnå så lavt (når
det drejer sig om det tyske index!) gennemsnitligt tal som muligt - (de danske
index tal skal være så høje som muligt!). Et (tysk!) index på 80 eller
derunder, bør derfor tilstræbes. Et dansk index tal på 100 eller derover bør
tilstræbes.
·I forbindelse med fremkomsten af index tallet, skal man
være opmærksom på røntgenfrekvensen hos forældre dyrene. Et lavt gennemsnitligt
index ved en kombination, der kun er baseret på en lav røntgenfrekvens i
forældre dyrenes familier, er mindre pålidelige og kan let føre til forkerte
konklusioner.
Opdræt af hunde egnet til Brugsarbejde:
Brugsegenskaber
·arbejdsvilje
·selvsikkerhed
·belastbarhed
·karakter og væsensegenskaber
Væsen og arbejdsvilje
Schæferhundens væsen er kendetegnet ved, at den er ligevægtig, nervefast,
selvsikker, absolut upåvirket og godmodig - undtagen når den provokeres og
bringes i affekt. Derudover er den opmærksom og førbar. Den skal
besidde driftsanlæg, belastbarhed og selvsikkerhed for at være egnet som f.eks.
familiehund, førerhund, konkurrencehund, vagthund eller tjenestehund.
Når der søges efter avlspartnere, er det vigtigt at sikre sig, at, hundene
er i besiddelse af brugshundeegenskaber i udtalt grad.
Uddan ikke blot avlstæverne til at klare minimumskravene, for derved
forceres indlæringen ( eks. IGP II ).
Prioritér de hanhunde, der har vist deres vilje til at arbejde gentagne
gange, for forskellige dommere og om muligt også på landsdækkende
arrangementer. Især hvad angår væsen, må man ikke glemme, at miljøet og de
ydre påvirkninger spiller en meget stor rolle, og at denne proces slet ikke er
afsluttet, når hvalpene forlader opdrætteren. Opdrætteren kan kun forsøge
at give så god en ballast til hvalpene som muligt.
Avlsdyr - Anatomi og fremtoning:
Det ønskede ydre fremtoningsbillede fremgår af standarden. Det er vigtigt
at forstå standarden som foreskriver hunde uden overdrivelser. Opdræt betyder
ikke blot parring mellem to dyr som er godkendt til avl, men et solidt grundlag
er det vigtigste og opdrætter bør kun bruge det bedste avlsmateriale.
Opdrætterne bør holde sig så tæt som muligt til standarden, men samtidig se
på og forstå udviklingen indenfor racen og tage udgangspunkt i nutidens krav og
behov, så standarden bliver fortolket i et nutidigt perspektiv.
Ansvarlige opdrættere planlægger en kombination længe før selve parringen.
Dette er meget vigtigt fordi kun en grundig forudgående analyse af avlsdyrene
kan danne basis for en optimal kombination. Det er nødvendigt at vurdere dyrene
kritisk, ærligt, og neutralt. Ikke blot det enkelte individ skal vurderes, men
også hele ophavet bag individet.
Udvælgelsen af avlsdyr er derefter alene opdrætterens ansvar. Et
solidt grundlag er her det vigtigste og opdrætteren bør kun bruge det bedste
avls materiale. Med god sundhed og et godt væsen som vigtigste
udgangspunkter, er det dernæst afgørende for hundens avls værdi, at dens
anatomi er så korrekt som muligt.
Den mest optimale parring ud fra anatomiske hensyn, kræver stor viden hos
opdrætteren og desuden et godt øje for anatomi. Regelmæssig deltagelse i
fagligt baserede kurser og arrangementer bør være en selvfølge, og det samme
gælder overværelse og deltagelse på almindelige udstillinger og Hovedavlsskuer,
både nationalt og internationalt.
Særlig opmærksomhed bør gives til hunde, hvis arvelige værdi kan måles og
vurderes på grundlag af deres afkomsgrupper.
Opdræt:
De grundlæggende krav til avlsdyr skal være opfyldt (SV eller
Schæferhundeklubben for Danmark, og lign.) ud fra fastsatte regler, for at et
individ er kvalificeret til dette.
Avl er en ansvarsfuld opgave som ikke er styret af følelser, men af
objektiv viden. Det er derfor ikke fornuftigt at gentage en succesfuld
parring flere gange, da der vil indgå unødigt mange hunde med samme afstamning
(forfædre) i avlsmaterialet. (Matadoravl)
På lang sigt vil genpuljen indsnævres, og forekomsten af genetisk
forårsagede sygdomme forøges derved sandsynligvis betydeligt. Desuden er
det, på grund af det meget store antal af arvelige faktorer og deres
kombination, usandsynligt, at kuldgentagelsen falder ud som en (fænotypisk)
kopi af det første kuld. Da hvalpene trods alt udgør det fremtidige
grundlag for avl af racen, vil for mange kuldgentagelser og snæver indavl
indsnævre racens blodbasis. Det er derfor tilrådeligt at avle
kombinationer med fjerne slægtskaber, også selvom det ikke altid er 100% klart,
hvilke negative faktorer der eventuelt vil forekomme nedarvningsmæssigt.
En tilbageværende risiko for at opnå uønskede egenskaber vil altid være eksisterende,
men i hvert kuld vil der være hvalpe, der har potentiale til brug i den videre
avl. Avl med fjerne linjer udvider vores avlsmateriale genetisk. En
høj grad af genetisk diversitet er et vigtigt grundlag for en god og sund
bestand, samt afstamningen på hundene er et yderst vigtigt udvælgelses
kriterium.
Undgå derfor indavl og stræb altid efter den størst mulige genetiske
mangfoldighed.
Det er forkert, kun at avle ensidigt på udseende, eller drifter. Det
skal tilstræbes at avle med racen, så den til stadighed bevarer såvel sin
racetypiske fremtoning som sine adfærdsmæssige karakteristika, og kan opfylde
nutidens krav til anvendelse som en sund, robust og alsidig familie- og
brugshund.
Målet er en sund robust opbygget Schæferhund med en STÆRK karakter.
