Størrelsesplan

(gældende fra 1.januar 2016)

Baggrunden for, at der skal arbejdes med størrelsesproblematikken og lægges en fremadrettet plan for nedbringelse af størrelsen på schæferhunden er, at man kort opridset, må erkende følgende:

·         Hundene – også de højst placerede og meget anvendte avlsdyr – er gennem en lang årrække blevet større. Med større menes også overstore.

·         Dette er sket som en naturlig følge af, at eksteriørdommerne har prioriteret store dyr i toppen, hvorefter de er blevet brugt intensivt i avlen, for det var jo sådan ”man” ville have dem.

·         Resultatet er, at hundene er blevet større og større.

·         For at ”retfærdiggøre” en hund i toppen eller for at avlskåre den, har man målt den under forhold, som ikke har været korrekte; det vil sige man har tilladt, at hunden ikke stod som påkrævet under en korrekt måling, ikke har anvendt fast underlag og så videre.

·         Såvel dommere som opdrættere og udstillere har dermed også vænnet øjet til, at hundene generelt er store (læs overstore!).

Ovennævnte er ikke blot et dansk fænomen, men er i udtalt grad dækkende for, hvad der er foregået i Tyskland og i andre omkringliggende lande, hvorfra avlsdyrene kommer. Vi har altså kontinuerligt fået tilført store dyr til vores avlsmateriale og står nu på lige fod med de øvrige lande med dette problem, som vi er nødt til at forholde os til.

Hovedbestyrelsen har bedt avlsrådet om at udarbejde en strategi eller en plan, som skal kunne fungere i Danmark, og avlsrådet har bedt dommerudvalget, bestående af Michael Lumby, René Jørgensen og Ulla Hansen, om at deltage i dette arbejde for at få den dommerfaglige vinkel med i udarbejdelsen. Der er foregået grundig research forud for avlsrådsmødet d. 08.05.2016, hvor dommerudvalget har deltaget og i samarbejde med avlsrådet har besluttet, at følgende vil være en passende plan at følge i Schæferhundeklubben for Danmark frem til 2020:

1.      Fra d.d. måles samtlige hunde på alle almindelige skuer, på LD-skuer og på HAS fra og med 9-12 mdr. hvalpeklasser.

2.      Målene noteres af dommeren i et katalog og skrives herefter ind på resultatlisten, som scannes og sendes på mail til AR-formanden, som sørger for opbevaring og videresendelse af disse data til sekretariatet til arkivering og senere bearbejdning.

3.      På LD-skuer i 2016 gælder, at som minimum vinderne af yngste- Unghunde- og brugsklasserne skal befinde sig indenfor racens standard.

4.      På HAS 2016 skal som minimum de tre først placerede i yngste- og unghundeklassen befinde sig indenfor racens standard i forhold til størrelse. For at opnå avlsklasse i brugsklasserne, skal hundene befinde sig indenfor racens standard i forhold til størrelse.

5.      LD-skuer i 2017: Som i 2016.

6.      På HAS 2017 skal de 5 forrest placerede hunde i yngste- og unghundeklassen befinde sig indenfor racens standard i forhold til størrelse. For opnåelse af avlsklasse gælder det samme som i 2016.

7.      Ved avlskåringer gælder frem til 2020, at ingen størrelsesafvigelse i princippet er en hindring for avlskåring. Det er kåringsdommerens afgørelse, om en hund skal avlskåres. Det korrekte mål skal dog angives på samtlige hunde. Det skal fra d.d. tilmed angives i selve kåringsbeskrivelsen, så målet er en del af beskrivelsen og dermed kan læses, når beskrivelsen offentliggøres på klubbens hjemmeside.

Bemærkninger til ovenstående:

*Kravene til placeringer på LD-skuer og HAS er sat i forhold til, hvordan realiteterne (antallene!) kan se ud, specielt på vores LD-skuer, og således at reglerne er realistiske at kunne efterleve ved bedømmelsen af klasserne.

*Avlsråd og dommerudvalg følger udviklingen i Tyskland nøje og justerer eller forlænger ovennævnte i løbet af 2017, og vi forventer, at vi i 2020 er nået et godt stykke på vejen og derefter kan foretage yderligere tiltag for at opnå målet: Korrekt størrelse på størstedelen af de schæferhunde, der avles i Danmark.

*En avlskåring af en hund med overstørrelse betyder som hovedregel ikke en opfordring til at benytte pågældende hund intensivt i avlen, og der skal advares mod størrelse ved avlsanvendelse. Men mange medlemmer vil på den måde have en mulighed for at opleve, at deres hund kan avlskåres, selvom de har været uheldige at få en hund, der ligger udenfor racens standard.

Her kan der læses om noget af det, som ligger til grund for vores plan:

Helt kort opsummering af håndteringen af størrelse i Tyskland i nyere tid:

I Tyskland har man allerede under den tyske avlsrådsformand (Bundeszuchtwart) Reinhard Meyer beskæftiget sig med emnet størrelse. Meyer blev valgt i 2006, og størrelse var ét hans vigtige fokuspunkter. Her påbegyndtes måling af samtlige hunde på skuerne, og der var direktiver om at placere hundene, så overstørrelse blev ”straffet” med placering længere nede i rækkerne.

De af os, der regelmæssigt er kommet i Tyskland og har overværet og deltaget i skuerne dernede, kan konstatere, at tilstandene alligevel stille og roligt er ”skredet,” så de store hunde fortsat er blevet prioriteret af en del dommere og opdrættere.

Den nuværende avlsrådsformand i Tyskland, Lothar Quoll, har ligeledes emnet, eller problemstillingen, størrelse (læs overstørrelse) på dagsordenen. Så fra og med 2015 har man haft en ny strategi i Tyskland for at nedbringe størrelsen. Denne strategi strækker sig over en længere årrække, ud fra det synspunkt, at man smider for mange andre værdifulde egenskaber væk, hvis man bare griber ind og ”dømmer efter standarden” fra den ene dag til den anden. Man har gennem mange generationer avlet med mange store dyr, hvorfor vi har store dyr ophobet i nutidens stamtavler. Og det vil derfor tage generationer at komme ned på en gennemsnitligt korrekt størrelse, med mindre man er villig til at smide alt for mange andre kvaliteter væk.

Er emnet nyt i Danmark?

Nej, det er det ikke! I denne forbindelse vil vi gerne opfordre til genlæsning af ”Avlsplan for reducering af størrelse,” som blev bragt i vores hovedblad 1-2 i 2015. Det er en artikel fra det tyske hovedblad, som Arne Bak Rasmussen har oversat efter ønske fra daværende avlsrådsformand, René Jørgensen. Artiklen beskriver, hvilken plan man har vedtaget at følge i Tyskland og hvad der ligger til grund for planen. 

Vi mener i AR og dommerudvalg ikke, at der er grund til at ”opfinde den dybe tallerken” igen, når man i Tyskland har lavet en plan, som er gennemarbejdet af dygtige og kompetente mennesker og som for os virker fornuftig og gennemtænkt. Vi har derfor taget udgangspunkt i den ”tyske model,” men har tilpasset den til danske forhold.

I den forbindelse vil vi gerne henvise til og fremhæve punkt 3 fra side 46, midterste spalte:

”Vi kan som eksempel tage forløbet af et almindeligt skue. Ved standmønstringen bliver hunden beskrevet og bedømt med alle sine fejl og fortrin. Dernæst bliver den målt af dommeren på et fast underlag, tilstrækkelig stort (100 x 200cm) og med en glidefri overflade.

Efter standmønstringen bliver hunden forhåndsplaceret i en kvalitetsgruppe indenfor den præmiering, den er tiltænkt. Herunder bliver størrelsesafvigelser fra standarden med tiltagende størrelse (66cm, 67cm, 68cm o.s.v.) naturligvis vurderet som en fejl, hvor konsekvensen heraf stiger med størrelsen af afvigelsen fra standarden.”

I forlængelse af dette vil vi gerne fremhæve et afsnit fra s. 45, 1. spalte:

”Ved at anvende denne metodik opnås, at hunde, der ligger indenfor standarden med hensyn til størrelse, har en fordel ved bedømmelsen, når det drejer sig om hunde af samme kvalitet. Det vil motivere opdrætterne til ved valg af avlspartner at søge at holde sig under den ønskede størrelsesgrænse.”

Disse udpluk indeholder vigtige elementer i forhold til den mere konkrete plan, som vi anbefaler, at man følger her i landet med øjeblikkelig virkning.

Betragtninger over emnet, nedbringelse af størrelse

Som udgangspunkt antager vi, at det vil motivere opdrætterne til at tænke mere over størrelse, når de planlægger et kuld, når opdrætterne er klar over, at overstørrelse har tiltagende konsekvenser i bedømmelsen af hundene på skuerne. Vi har desuden valgt at anbefale, at man her i landet gør som i Tyskland i forhold til avlskåringer ud fra et ønske om at tilgodese de medlemmer, hvis hunde ifølge standarden i realiteten er for store til at kunne avlskåres. Mange medlemmer er ikke indstillet på at skifte hunden ud, men vil gerne opleve den glæde der er at kunne ”gå hele vejen” med deres hunde. Så her er altså tale om medlemspleje, da almindelige hundeejere jo ikke kan gøre for, at avlen er ”kommet på afveje.” Vi ønsker dog at præcisere og gentage, at avl med overstore hunde ikke er fremtiden og, at avl med overstore hunde med ret stor sikkerhed vil føre til afkom, der ligger udenfor racens standard. ”Ordningen” med at kunne opnå avlskåring på trods af størrelsesafvigelse fra standarden er desuden tidsbegrænset til 2020.

Det er vigtigt at tænke planen som konstruktiv og nødvendig, hvis det skal lykkes at få bragt gennemsnitsstørrelsen på schæferhunden tilbage til de rammer, som ligger indenfor standarden, da disse nu engang er ubestrideligt hensigtsmæssige i forhold til, at det er en udholdende og stærk brugshund, vi beskæftiger os med. Det kan kun lykkes, hvis opdrætterne indser nødvendigheden af at arbejde hen mod dette mål! Og det kan kun lykkes, hvis dommernes målinger foretages korrekt! Derfor opfordrer vi også opdrætterne til at være ekstra opmærksomme på størrelse, når I planlægger et hvalpekuld.

Desuden kan vi kun henstille til, at hundene udstilles og måles af hos så mange forskellige dommere som muligt. De indsamlede mål bliver naturligvis mere sigende, jo flere mål der foreligger på en hund, foretaget af forskellige dommere. Her skal nævnes, at mindre afvigelser på målene kan forekomme på den enkelte hund.

Afsluttende bemærkninger:

Det bør nok lige præciseres, at denne plan er af avlsfremmende betydning og kan udføres indenfor specialklubregi, hos os lig med Schæferhundeklubben for Danmark. Der er ikke ændret på FCI-standarden, og det betyder, at alle udstillinger, som afholdes efter DKK's udstillingsreglement (certifikatudstillinger, nationale og internationale DKK-udstillinger) naturligvis dømmes ud fra standarden, hvor overstørrelse ikke tolereres, men fører til diskvalifikation, hvis overstørrelse konstateres.

Afslutningsvis skal også nævnes, at der fortsat er mange andre elementer end størrelse, som vurderes, når hundene deltager i skuer og avlskåringer. Størrelsen er blot ét element, som kræver særlig opmærksomhed i en tid fremover! Vi ønsker alle en god skuesæson og opfordrer til, at udstillerne og opdrætterne klør på og kommer og bakker op om vores skuer. Planen skulle nødig virke bremsende for aktiviteterne. Tværtimod skulle man gerne med dette tiltag have opnået lidt mere indsigt i og forståelse for prioriteringerne! Vi står gerne til rådighed for uddybende svar og kommentarer.