Nyhedsbrev nr. 2 - april 2025


Nyt fra Hovedbestyrelsen

Referat af hovedbestyrelsesmøde den 10. marts: Klik her
Referat af repræsentantskabsmøde den 16. marts: Klik her
Referat af hovedbestyrelsesmøde den 27. marts: Klik her
Referat af hovedbestyrelsesmøde den 2. april: Klik her
Referat af brugshunderådsmøde den 4. april: Klik her
Referat af avlsrådsmøde den 11. april: Klik her
Referat af dommermøde den 11. april: Klik her


Nyt fra Brugshunderådet

Danmarksmesterskab IGP 3 nærmer sig
I år afholdes DM ved Aulum Fritidscenter den 3.-4. maj. Se mere info på www.igp3dm.dk
eller Facebook Klik her

Danmarksmesterskabet i Nosework 1 afholdes den 14. maj af kreds 70 Fredericia på adressen Montagevej 9, 6000 Kolding.
Alle medlemmer af Schæferhundeklubben for Danmark kan deltage og dermed alle racer, men kun en schæferhund kan blive Danmarksmester. Herudover kåres en samlet vinder.
Se mere på Facebook: Klik her



Nyt fra Avlsrådet

Nyt fra Avlsrådet vedr. tyske kåringer taget i Danmark.

Den tyske Schæferhundeklub SV har meddelt Avlsrådet, at de ikke længere kan registrere de tyske kåringer, der er taget i Danmark, gratis i DOxS.

Dvs. at ejer af en hund der stiller til en tysk kåring i Danmark, vil få en opkrævning fra SV på EUR 70,00. Dette gælder med øjeblikkelig virkning og både for nykåringer og livstidskåringer.

Avlsrådets Lena P. Bjerre vil som altid sende alle papirer ned til registrering, men det vil først blive registreret i SV-DOxS, når ejer har modtaget og betalt fakturaen fra SV.

Ovennævnte har ingen indflydelse på registreringen hos Dansk Kennel Klub og prisen for at stille til en kåring i Danmark jf. prislisten. Den ekstra udgift vil alene blive et
mellemværende mellem SV og ejeren af hunden.



Nyt fra Ungdomsudvalget

Hvis Ungdomsweekend den 29/5-1/6 i Kreds 4 Roskilde og ungdomslejr i uge 28 i Niløsehytten v/Dianalund skal lykkes, kræver det at I unge får jer tilmeldt 🫶🏻
Vi glæder os i ungdomsudvalget, og håber I også gør🥰

Sidste tilmelding til ungdomslejren er søndag den 4. maj.

Tilmelding på Caniva eller evt. kontakt til Iris Klik her






Et vinderpar du ikke glemmer


Du har sikkert set dem på podiet - Michelle Jønsson og Hesselballe Hugo Junior.
Men kender du historien bag?

Hvordan går man fra at udstille en schipperke til - i 2024 - at vinde to Danmarksmesterskaber i IGP3, både i DKK og Schæferhundeklubben, med en toptrimmet sportshund? Og hvad sker der, når kemien med den første hund svigter, men den næste viser sig at være noget helt særligt?

Klik ind på vores portræt af Michelle og Hugo Junior - en stærk og rørende fortælling om et makkerpar, som var noget helt særligt og sammen satte et markant aftryk i sporten.
Artiklen har fået en ny og helt særlig betydning efter, at Hugo Junior desværre kom alvorligt til skade under en træning og ikke kommer sig over dette. Michelle har nu taget den sværeste beslutning af dem alle - at tage afsked med sin allermest trofaste makker, som har levet livet så fuldt ud. Han efterlader sig et kæmpe tomrum, og vores varmeste tanker går til Michelle.

Link til artiklen:
Portræt af et dream team ~ Schæferhundeklubben

Vi starter hermed samtidigt noget nyt - løbende artikler med PR om vores schæferhunde og klub, tilgængeligt for alle på schaeferhund.dk. Del artiklerne, brug dem, vis dem frem – til glæde for både medlemmer, nye interesserede og alle, der elsker schæferhunden. På den måde er du med til at dele de gode historier om vores fælles interesse.



🔎 EFTERLYSNING:


Har du gamle medlemsblade fra 1993 og frem...
- og må vi få dem?

Vi vil gerne skabe en ny artikelserie - "Glimt fra arkivet" - hvor vi ser tilbage på sjove, spændende og historiske øjeblikke fra klubbens liv gennem tiderne.

Men for at komme godt i gang har vi brug for DIN hjælp!
Vi efterlyser derfor gamle medlemsblade fra perioden 1993 til i dag - og gamle artikler og andet nyhedsstof, der kunne have interesse.

Har du bladene liggende i kælderen, på loftet eller i reolen, som du vil forære os?
Så skriv til mig: lene@boruphoj.dk - så aftaler vi nærmere om afhentning.

Alle bidrag er velkomne - dog gerne medlemsbladene i mere "komplette samlinger"; hvis muligt.

På forhånd tak - vi glæder os til at dykke ned i klubbens historie og håber, at I vil tage godt imod det 😃🔎📖




Nyhedsbrevet medtager gerne nyheder, historier, fortællinger, reklame for arrangementer mv. fra kredsene.

Indlæg til nyhedsbrevet kan sendes til redaktør@schaeferhund.dk for videre behandling.










Du modtager denne mail, fordi du er medlem af Schæferhundeklubben for Danmark.
Ønsker du ikke at modtage nyhedsmails fra Schæferhundeklubben for Danmark,
bedes du logge ind på din medlemsprofil og vælge nyhedsbreve fra.

Schæferhundeklubben for Danmark | kontakt@schaeferhund.nu