Det er sjovt, hvad der kan komme ud af en snak om løst og fast. For nogle måneder siden, da nogle af kredsens medlemmer sad efter træning og funderede over WUSV’s Universal Sieger konkurrence, udbrød Majbrit pludselig, at hun syntes det var for galt, at så mange højavls hunde nøjedes med at tage en IGP1 for at komme til avlskåring, og at så mange sportshunde nøjedes med et enkelt udstillingsresultat også blot for at komme til avlskåring. Det måtte man kunne gøre noget ved. Vi skal have sportshundene ind i ringen og højavlshundene ud på banen!!! Vi ville gerne forsøge at bringe sportshunde og udstillingshundene og deres førere sammen med henblik på at højne den gensidige respekt og forståelse for hinanden.

Nu er vores kreds efterhånden kendt for at være med på den værste mht. til at opfinde nye tiltag. Se blot vores nu traditionelle IBGH-konkurrence, nu omdøbt til Viborg IBGH Challenge. Straks gik vi i gang med at lægge planer og finde et koncept der kunne passe. Ideen med at kombinere både Universal Sieger IGP3 udtagelse med IGP1 Dansk Universal Sieger blev droppet, og nu skulle det blot være en Universal Sieger for IGP1 hunde. Ideen blev introduceret på opdrætter- og formandsmødet i november, og reaktionen var yderst positiv. Det skulle prøves! Allevegne fra har vi hørt positive reaktioner til ideen.

For de, der ikke ved hvad en Universal Sieger konkurrence indebærer, skal jeg kort skitsere det her. Hunden bedømmes ud fra dens sundhed (HD og AD resultat), dens brugsegenskaber ved at der skal aflægges en IGP1 prøve den ene dag og dens eksteriør bedømt på en skue dagen efter. Altså den hele hund.

Måske var vi lige hurtige nok med at lægge konkurrencen allerede i begyndelsen af marts. Det var for hurtigt, tænk på vejret osv. Dommerne blev bestilt, Per Svoldgaard Nielsen til prøven og Michael Lumby til skuet. Niels Jørgen Nielsen sagde ja til at figurere for os, og konkurrencen blev slået op på Caniva. Tilmeldingen gik yderst langsomt, men da den endelig krøb op på 4 hunde, blev vi stædige mennesker enige om at holdes skulle det! Ideen skulle sparkes i gang! Heldigvis kom der en femte modig ekvipage til. Da der ikke var flere deltagere, besluttede vi at afholde hele konkurrencen på en og samme dag. Derved kunne folk måske også spare en overnatning. Dette blev drøftet den dag der var prøvebid, og fire af de fem var til stede.

Og så en dag den 2. marts 2025 skete det. Det var den 2. dag i foråret, og det kunne mærkes. Ingen frost, solen skinnede fra en næsten klar himmel. Flaget blev hejst og viftede dovent i brisen.

Efter veloverstået væsenstest kørte 7 biler i kortege ud på de fine sporarealer ved Foulum. Desværre var der en der faldt fra allerede her. Lidt for meget modvind til søde Kenya.

Tilbage til kredsen hvor parkeringspladsen var pludselig fyldt med biler. Det vrimlede med glade mennesker, der havde samlet sig for at opleve vores ny konkurrence. Stemning var helt i top. Det var så dejligt med den interesse og opbakning.

Efter en kop kaffe startede de første to hundeførere på banen. Desværre var Apple lidt for kæk og måtte diskvalificeres. De to næste kom på banen, men når man blandt andet ikke vil springe, blev der ikke point nok for Kenya. Da den sidste ekvipage kom på banen sammen med et frisk kredsmedlem som hvid hund, tak Viktorija og Darvin, gik det desværre ikke spor bedre og endnu en hund måtte vinke farvel til Universal Sieger titlen.

Det gik noget bedre for de fire der måtte lave gruppe C. Alle bestod og dagens første fortrinligt prædikat faldt til Jairo.

Brugsprøven var nu overstået og desværre var der kun to der kunne kæmpe videre om titlen, nemlig Gucci og Gino.

Da to af hundene uheldigvis ikke havde opnået en IGP1 prøve, kunne de ikke deltage i skue delen. Her fik tæven fortrinlig og de to hanner fik SG.

Nu kunne der regnes pointene ud og lægge dem sammen for at finde vinderen.

Vinderen af IGP1 Universal Sieger 2025 blev Gino von Pentavita og Pia Schau.

Vice siegeren blev Liva’s Gucci og Majbrit Mejrsk.

Der var faktisk kun to points imellem disse to, som beviser med al tydelighed at sportshunde og højavls hunde sagtens kan møde hinanden i venskabelig dyst både på banen og i ringen. Kreds 80 er helt klar til at gentage succesen næste år. En dato vil blive meldt ud om kort tid. Sørg for at reservere dagen, for nu er der ingen undskyldninger for ikke at være klar til:

Tusind tak til vores sponsorer, kennel Sienrech, Kennel Ascani, kennel Kiilerich, kennel Liva, kennel Hesselballe, kennel Team Dika, kennel Haus Karma, kennel Aldum og Royal Canin.

Tak til alle hjælperne fra kredsen og især til køkkenet og tak til vores to dommere og figuranten. Og ikke mindst tak til vores deltagere der tog udfordringen op og gjorde IGP1 Universal Sieger til en realitet.

På lørdag bliver det fremragende vejr, og det er der flere grunde til. Den ene er, at det den dag er netop halvfjerds år siden en bestemt mand kom til verden i Holstebro. Fødselaren er Per Svoldgaard Nielsen.

Jeg tror næppe der er nogen i Schæferhundeklubben for Danmark som ikke kender Per. Han blev medlem af klubben i 1979, og blev hurtig meget aktiv som figurant, kursusholder i gruppe A og C samt hundeforståelse. Der er kommet mange artikler fra hans hånd om dette emne. Per har også været, og er pt, medlem af Brugshunderådet.

Per har lige kunne fejre 30-års jubilæum som brugsprøve dommer. Han har også dømt en del konkurrencer i andre lande Australien, England, Holland, Canada og VM i Italien. Dommeruddannelsesudvalget har han også været en del af, da dette virke lå hos Schæferhundeklubben.

Han har uddannet tre tæver på højeste plan og deltaget flere gange ved IGP3 DM og IFH DM både i Schæferhundeklubben og DKK. Disse tæver har også været grundsten i hans opdrættervirke i kennel Ascani. Per er stadig aktiv med hund og er nu i gang med en ung hanhund, Ascani’s Hondo.

Per er kredsmand om en hals. Han har været næstformand i kreds 80 i en lang årrække. Han har gennem mange år været indlæringsfigurant i kredsen og har her, det overordnede ansvar for GrC-træningen i kredsen og figurerer stadigvæk rask væk for ti-femten hunde en træningsaften. Man går aldrig forgæves til Per, hvis man har et træningsspørgsmål.

Per er ikke en mand der gør meget stads af sig selv. Da han blev spurgt om ikke der skulle laves en stor fest ud af dagen, svarede han tørt: ”Nej, jeg tror jeg venter til jeg bliver 75.” Og det vil vi glæde os til.