På baggrund af et par bekymrede henvendelser til BHR/HB angående hvorvidt man vil stille krav om avlskåring for at deltage i udtagelser og DM, har BHR følgende svar:

Vi vil gerne understrege med det samme: Der er pt. IKKE nogen planer om, at hunde der skal stille til udtagelser/mesterskaber, skal være avlskåret, i hvert fald ikke her i Danmark.

Idéen om noget sådant, som en eventuel mulighed, er først og fremmest opstået på baggrund af en stærk oprigtig bekymring for vores races integritet/renhed. Der er på det seneste blevet DKK-stambogsført flere kuld hvalpe, samt importerede hvalpe, der kan føres direkte tilbage til hanhunden Junker, der som bekendt er en hund, der via RSV2000 og VDH er optaget i FCI som standard 166 schæferhund. Som medlem af FCI er DKK forpligtet til at stambogsføre Junker og afkom (på trods af at Junker altså står anført uden aner på sin stamtavle). HB har rettet henvendelse til både DKK/FCI og SV/VDH, men ingen er i stand til at gøre noget. Derfor må vi som specialklub for racen i Danmark tage vores egne forholdsregler, og det har DKK bakket op om.

Spørgsmålet er så: hvad gør vi som Schæferhundeklub, når (hvis) disse hvalpe bliver klar til at stille til vores udtagelser og DM? Skal vi acceptere, at en ”blandingshund” potentielt kan blive Danmarksmester i Schæferhundeklubben for Danmark, eller eventuel skal repræsentere Danmark ved WUSV-VM.

Der er stor enighed i klubbens ledelse om, og fornemmer man, også blandt klubbens medlemmer, at det aldrig må ske. Avlsrådet har allerede taget forholdsregler i brug ved at forlange DNA-test i 3 generationer for alle hunde, der stiller til avlskåring. Ved uklarheder kræver Schæferhundeklubben for Danmark/avlsrådet, at der foretages en DNA-racebestemmelse af den tilmeldte hund. En hund, der ikke er en 100% schæferhund ifølge resultatet fra KU, kan ikke avlskåres.

Problemet er ikke aktuelt for højavlshundene, da en malinois næppe vil kunne bruges til forbedring af schæferhundens kynologi. Derimod er problemet mere alvorligt mht. sportshundene, da denne iblanding af malinois-blod, formodentlig har til hensigt at ”forbedre” på brugsegenskaberne, og det er derfor i konkurrenceverden, vi vil komme til at se disse blandinger.

Avlsrådet har reageret - og det bør brugshunderådet også. Spørgsmålet er bare hvordan.

Den ”nemme” løsning er uden tvivl, bare at forlange, at hunde der stiller til vores udtagelser, er avlskåret, men så vil det ”ramme” gode konkurrencehunde, der ikke har avlskåringspotentiale. Hvad gør vi så? Skal vi gøre som avlsrådet og kun tillade hunde der kan dokumentere en stambog med DNA-test i 3 generationer, eller hunde der kan fremvise en race-DNA-test, der dokumenterer, at hunden er en ren schæferhund. Der har allerede været hunde der til avlskåring, er blevet ”fanget af” reglen om DNA i 3 generationer, og som derfor er blevet nødsaget til at få foretaget en race-DNA-test.

Der er også andre tiltag man kunne foretage. Hvis man nøjes med at kræve, at forældredyrene er avlskårede, vil man også kunne stoppe blandingshundene fra at deltage. Men her løber man ind i, at der er relativt mange kuld af sportshundelinjer, hvor enten én eller begge forældre ikke er avlskårede. Ca. 1/3 af de hanhunde af sportshundelinjer der bliver brugt i avl, er ikke kårede, og over halvdelen af de tæver der bliver brugt, er ikke kårede, og ca. en fjerdedel af kuldene har forældre hvor ingen af dem er kårede.

Den nemmeste og mindst omsiggribende løsning, vil være at, det krav man bliver enige om at forlange, kun gælder VM-holdet. Men det vil i så fald betyde at vi ”accepterer” blandingshunde i vores officielle nationale konkurrencer. Er det, det rigtige signal at sende?

Under alle omstændigheder er vi nødt til fremover at holde vågent øje med stambøger hvori ”Junker” optræder eller andre hunde der er efter ukendte forældre, der ikke er DNA-testet. Så måske kunne vi nøjes med at forlange en kopi af stambogen, vedhæftet tilmeldingen til en officiel konkurrence i Schæferhundeklubben.

BHR/HB sidder ikke inde med den perfekte løsning på dette problem, men vi kan vel være enige om, at noget bør der gøres – og helt sikkert inden alt for længe.