Seneste nyt fra Schæferhundeklubben:
- Referater
- Hovedbestyrelsen (HB) informerer
- Nyt fra avlsrådet (AR)
- Nyt fra Nose Work
- Kommende begivenheder – det skal du ikke gå glip af!
Referater
Klik på links nedenfor for at læse referater fra klubbens udvalgsmøder.
Referat fra møde i hovedbestyrelsen den 16/4- 2024
Klik her
Referat fra møde i avlsrådet den 6/4 2024
Klik her
Referat fra møde i brugshunderådet den 21/4 2024
Klik her
Hovedbestyrelsen (HB) informerer
Ophævelse af avlsforbud
Hovedbestyrelsen er opmærksom på, at der cirkulerer et Facebook-opslag omkring ophævelse af avlsforbuddet på Junker.
Vi vil gerne forsikre jer om, at vi afventer yderligere information fra DKK og vil holde jer opdateret, når vi ved mere.
Ny gebyrliste
Oversigten over gebyrer i klubben er gjort mere overskuelig uden ændringer i beløbene, kun i opstillingen.
Nyt fra avlsrådet (AR)
Avlskåring/mønstring: Ny procedure
For kontrol af afstamning på hunde til avlskåring har vi indført ny procedure for kontrol af DNA på hunde til avlskåring/mønstring
Akademiet
Den 20.-21.april 2024 blev en weekend, hvor AR-akademiet arbejdede flittigt med både et skue og en kåring. I avlsrådet er vi utrolig glade og taknemmelige for, at næste generation af så kompetente medlemmer vil kaste sig over det frivillige arbejde som skue-/dommerassistenter og kåringsledere. Samtidig blev sidste del af kåringssekretær-tjansen gennemgået med endnu en aspirant, og dermed har vi fået endnu en af slagsen.
Nyt fra Nose Work
Tillykke til vores seks færdiguddannede dommere
Schæferhundeklubben for Danmark har den 25. april 2024 fået færdiguddannet seks Nose Work 1 dommere. Dommer-aspiranterne har været igennem – og bestået kurser, praktiske og teoretiske prøver hos instruktør Sanne Andersen, Lorup Hundecenter. Sanne er certificeret K9 Nose Work® Instruktør (CNWI) og uddannet Nose Work dommer i Sverige under SNWK (Svenske Nose Work Klubben).
De nye dommere er: Britta Kammersgaard kreds 14, Gitte Friis kreds 70, Dorthe Agesen kreds 67, Tomas Iversen kreds 14, Charlotte Worm Larsen kreds 30, Helen Kragh Kreds 70.
Nose Work er Schæferhundeklubbens nye konkurrencedisciplin og vi afholder det første Danmarksmesterskab i Nose Work 1 søndag d 12.maj i kreds 55 Furesø.
Hvem kan deltage
Alle hunde, der er medlemmer af SHK, har mulighed for at deltage i konkurrencer. Titlen som Danmarksmester tilfalder en schæferhund. Herudover kåres en samlet vinder.
Man skal ikke kvalificere sig forud for DM. Eneste krav er at den deltagende hund skal være duftsikker i lavendel.
Hvad er Nose Work
Nose Work er Schæferhundeklubbens nye trænings- og konkurrencedisciplin. Hunden trænes til at finde udvalgte dufte i forskellige miljøer. I Nose Work 1 søger hunden på lavendelduft.
Nose Work består af 4 forskellige typer søg (momenter): inde-, ude-, køretøj- og beholdersøg.
Udover at være en konkurrencesport er Nose Work sjov og udfordrende for alle hunde, uanset race og alder.
Konkurrencen
I Nose Work 1 konkurreres på flest point, færrest fejl og hurtigste tid. Hvert moment giver 25 point og en maks. søgetid, som dommeren fastsætter.
Desuden er der risiko for at få fejl. F.eks. giver det 2 fejl, når føreren markerer fejlagtigt uden reelt fund.
Inden konkurrencestart har dommeren placeret en skjult duftkilde (lavendel) i hvert moment, som hunden skal identificere.
Vær med som tilskuer
Du kan være tilskuer ved Danmarksmesterskaberne i Nose Work 1. Dommeren anviser tilskuerområderne.
Kommende begivenheder
IGP3 Danmarksmesterskab
Den 9.-11. maj 2024
Kreds 38 Haderslev byder velkommen til IGP3 Danmarksmesterskab den 9.-11. maj 2024.
Konkurrencen afholdes på Fællesskolen Favrdal-Fjelstrups sportsplads, Christen Kolds Vej 10, 6100 Haderslev.
Nose Work 1 Danmarksmesterskab
Den 12. maj 2024
Kreds 55 Furesø byder velkommen til schæferhundeklubbens første DM i Nose Work den 12. maj 2024. Sidste tilmelding er den 5. maj 2024.