
 |
Nyhedsbrev juli 2025 |
Referat fra hovedbestyrelsesmøde den 3. juni: Klik her
Sekretariatets telefon holder sommerlukket
Sekretariatet holder ferielukket for telefoniske henvendelser i juli måned. Du er velkommen til at sende en mail til kontakt@schaeferhund.nu, men der må forventes længere svartider end normalt.
Hovedavlsskue 2025
236 tilmeldte hunde kan du se på hovedavlsskue 2025 den 1.-3. august i Aulum. Der knokles fortsat på at lave et flot Hovedavlsskue i Aulum, og du kan se seneste nyt på Facebook Klik her eller på hjemmesiden www.hovedavlsskue.dk
Sidste frist for bestilling af katalog er søndag den 6. juli.
Færdiguddannet eksteriørdommmer
Schæferhundeklubbens dommerudvalg og hovedbestyrelse kan med stor glæde meddele, at dommeraspirant Brian Ellebæk, i forbindelse med LD-skuet i kreds 20 Tarm/Skjern den 28 juni, har været til eksteriørdommereksamen og har bestået den teoretiske prøve samt den praktiske/mundtlige del. Det betyder, at Brian Ellebæk kan dømme hvalpe på hvalpeshow og kombiarrangementer fra dags dato. Schæferhundeklubben vil indstille Brian Ellebæk til Dansk Kennel Klub til den endelige FCI eksteriør-dommeruddannelse.
Stort tillykke og god arbejdslyst.
Dommerudvalget.
Poul Meineche, Michael Lumby og René Jørgensen
WUSV Universalsieger 2025
Vi har i denne uge et hold på 4 med til WUSV Universalsieger WM i Hanau i Tyskland. Holdet består af John Jabina med Jabina Lasso, Vibeke Mølgård med Haska vom Wolfsmoor, Søren Petersen med Jabina Obama og Michael Hansen med Liva's Go-On.
De er alle velankommet til Hanau og er klar til at gå i gang med konkurrencen. Vi ønsker dem alle held og lykke og håber I får en fantastisk oplevelse.
Der er resultater og live på denne side: Klik her
John Rasmussen laver løbende opdateringer på sin Facebookprofil: Klik her
Hjælp os med at oplyse om racen – del vores nye artikel
Vi har lavet en ny artikel til dem, der overvejer en schæferhund – en kort introduktion til, hvad det kræver at have en schæferhund - med mulighed for at læse meget på vores hjemmeside. For vi vil gerne sikre, at flere vælger racen med åbne øjne og det rette engagement.
Læs artiklen her
Vil du hjælpe?
Del meget gerne artiklen i relevante grupper, på sociale medier eller med dem, du kender, som går med hundetanker. Jo flere, der får kendskab til racens behov og kvaliteter, jo bedre får både hund og ejer det.
Tak fordi du er med til at gøre en forskel for vores race💛
Gældende bestemmelser – nu som søgbar tekst på hjemmesiden
Vi har nu lagt Gældende Bestemmelser op som tekst direkte på hjemmesiden – så det er nemmere at finde det, du leder efter. Du kan stadig printe hele dokumentet via knappen nederst på siden.
Samtidig er bestemmelserne blevet opdateret den 9. juni 2025:
Gebyrlisten er tilrettet med IFH 1–3 – men alle priser og gebyrer er uændrede, og der er kun foretaget justeringer i selve formuleringen.
Nyhedsbrevet medtager gerne nyheder, historier, fortællinger, reklame for arrangementer mv. fra kredsene.
Indlæg til nyhedsbrevet kan sendes til redaktør@schaeferhund.dk for videre behandling.

|
|
|
Du modtager denne mail, fordi du er medlem af Schæferhundeklubben for Danmark.
Ønsker du ikke at modtage nyhedsmails fra Schæferhundeklubben for Danmark,
bedes du logge ind på din medlemsprofil og vælge nyhedsbreve fra.

Schæferhundeklubben for Danmark | kontakt@schaeferhund.nu
 |