Nyt fra Hovedbestyrelsen
Referat fra Hovedbestyrelsesmøde den 28. maj 2024:
Klik her
Referat fra Avlsrådsmøde den 19. maj 2024:
Klik her
Besked til alle prøveledere/kredse:
- HUSK at dansk ejet hunde med udenlandske stambøger først må deltage på prøver i Danmark, når den udenlandske stambog ligger til omregistrering i DKK og den danske ejer har et bevis fra DKK på at den ligger til omregistrering.
Sekretariatet holder sommerferie i juli
Sommerferien nærmer sig med raske skridt, og det gælder også for sekretariatet.
Sekretariatet holder nemlig ferielukket i juli måned, hvor der ikke vil blive besvaret mails eller telefon i denne periode.
Har du brug for hjælp i sekretariatets ferie, kan du kontakte Forretningsudvalget i Schæferhundeklubben,
fu@schaeferhund.dk.
Sekretariatet ønsker Schæferhundeklubbens medlemmer en god sommer.
IBGH1-3 DM 2024
Den 1. juni 2024, den første lørdag i juni som altid, afholdt kreds 80 Viborg IBGH DM for 5. gang. Da sidste tilmeldingsfristen udløb var der 40 deltagere tilmeldt med 14 forskellige hunderacer! Imponerende. Desværre måtte 4 melde fra på grund af skade eller sygdom. Over de fem år vi har holdt vores DM, er deltagerantallet steget stødt. Fra beskeden 10 det første år til 36 i år. Hvad skal det ikke ende med? Sidste år åbnede vi mulighed for at man kunne danne hold bestående af 3 ekvipager og kæmpe om endnu flere fantastiske præmier. I år var der 8 hold.
Men måske ved du slet ikke hvad IBGH er for noget.
IBGH 1-3 er en videreførelse af Færdselsprøven, dog uden bydelen. I prøveprogrammet står der: ”Ny type prøve, hvori der kan afholdes konkurrencer. I bedømmelsen vægtes samarbejdet”. Så der er tale om rene lydighedsprøver uden skud og flugtspring.
IBGH1 er ligesom den gamle Færdelsprøve dog med to gange i gruppe, med og uden line, og hvor sit og dæk øvelsen skal udføres under gang.
I IBGH2 er der føjet en apport på jorden og en fremadsendelse til.
I IBGH3 er der ingen lineføring og der er tilføjet stå under gang og apportering over skrå springbræt på 140cm. Men her bliver det rigtig sjov, for der er fem forskellige varianter af rækkefølgen øvelserne kan udføres i. Under væsenstesten trækkes der lod om hvilken variation der skal dystes i.
IBGH-prøverne og især vores DM er en rigtig god måde for nye hundeførere og nye hunde at vænne sig til at gå til prøve og til konkurrencemiljøet.
Arrangementet var godt besøgt og med herligt vejr, super forplejning, sponsor gaver i overflod og godt humør blev dagen endnu en gang en kæmpe succes.
I år var dommeren Vivi Gilsager, som på bedste vis, med sine kommentarer og bedømmelser, medvirkede til "den gode stemning" på dagen.
Der skal fra kredsen lyde en stor tak til alle kredsens medlemmer og kredsens venner, der medvirkede til at arrangementet igen i år blev en succes. Også en stor tak til alle vores sponsorer, her især vores hovedsponsor Royal Canin. Og et stort TAK til alle deltagerne for jeres positive indstilling og feedback. Tillykke til alle med resultaterne.
Vi ses forhåbentligt næste år til vores IBGH DM 2025, den 7. juni 2025 – som altid første lørdag i juni måned.
Sjovt nok har Dansk Kennel Klub har erklæret den første lørdag i juni for national ”Hundens Dag” og står sammen med Royal Canin bag organiseringen af dagen. Vi håber, at vores DM, kan blive nævnt som én af de aktiviteter, som DKK har på deres liste af arrangementer, som fortjener opmærksomhed på ”Hundens dag 2025”, og at vi dermed får endnu flere til at besøge vores DM fremover og på den måde kan være med til at øge interessen for hundesporten og for Schæferhundeklubben.
IBGH1: 1. Nicoline Andersen med Ny Hund Carla 2. Jette Sørensen med Aurora 3. Kim Pedersen med Sam de la Cite de Mandragore
IBGH2: 1. Lis Mikkelsen med Rasmus 2. Brian Jørgensen med Greve Benellie 3. Pia Andersen med Flottenheimers Unique.
IBGH3 1. Evy Pedersen Falkirk’s going 4 Gold 2. Lonnie Libenholt Daneskjold Remee 3. Nico Pietens Working Malenois Enya
Ungdomsweekend
Kreds 71, Grenaa havde fornøjelsen at udlåne klubhuset til ungdomsmedlemmerne i weekenden d. 31/5-2/6 og afsluttede med ungdomsudstillingen med dommer Michael Lumby.
Skøn weekend, hvor solen stod højt og varmegraderne stod på 23-25 grader 🌞
Fokus var hundens opbygning, pelspleje, vejen til avlskåring og udstilling. Der blev også tid til træning lydighed og grp. C.
Varmegraderne udløste også en vandkamp og tid til kongespil - hvem der vandt? Ja det gjorde drengene og lederne😉
Vi har dygtige ungdomsmedlemmer og de 6 som deltog i handlerkonkurrencen fremviste hundene til UG 🤩 der blev kåret de 3 bedste, men hvor klarede I alle det super flot.
Tillykke til Esther Brødbæk, Gabriele Zamblauskaite, Josefine Thorup Birk🏆
Billederne taler for sig selv fra weekenden
På ungdomsudvalgets vegne
Dorthe Granslev Rafn