John Vejen kunne i juni 2023 fejre sit 50 års medlemskab som medlem af Schæferhundeklubben. Dermed kan han se tilbage på et langt liv med schæferhunde. Det har indeholdt både hundetræning, udstilling, opdræt og bestyrelsesarbejde.

I sådan et hundeliv kommer man i forbindelse med mange mennesker, og John har da også sammen med sin kone Irma været en samlende figur i kennel Vennebjerg, hvor mange hundevenner gennem tiden er kommet både til træning og til hyggelig komsammen. Det begyndte helt tilbage i 60'erne, hvor John anskaffede sig en schæferhund ved navn Dax.

Dengang samledes udstillingsinteresserede i Dansk Schæferhundeklub, det vi nu kalder den gamle klub, og her startede Dax på udstillinger. Senere spaltedes schæferhundefolk i to, og den nye klub, den vi kender i dag som Schæferhundeklubben opstod.

Ville man træne måtte man henvende sig i specialforeninger og John startede sin karriere som hundemand i Hjemmeværnet, hvor han var medlem i en del år. Senere flyttede han til Politihundeførerforeningen. Her blev han i mange år, og først da Schæferhundeklubben selv startede stræningen, som vi kender i dag, flyttede John til en ny træning med et anderledes program. Dog gammel kærlighed ruster aldrig, og John vendte med mellemrum tilbage til politiet. På sine gamle dage tilbringer han endnu mange træningsdage med gamle hundevenner i PH.

Opdrættet i kennel Vennebjerg tog fart, da Irma havde set en af datidens smukke tæver Trinekærs Wilma. Hun gjorde så stort indtryk, at Vejens bestilte en hvalp efter hende. Det blev Trinekærs Xalla. Hun var slet ikke sin moders type. En lille mørk tæve med et sprudlende temperament. Hun blev mor til de første kuld i kennel Vennebjerg. Hendes hvalpe var først og fremmest præget af arbejdslyst.

Senere kom Trinekærs Tanaka til kennel Vennebjerg. Hun var et barnebarn af Wilma men af en helt anden type. I modsætning til halvsøsteren var hun en udstillingsmodel og fik da også en fin karriere. Desuden blev hun mor til mange gode hunde. Blandt de bedste var Vennebjergs Canto og Cleo, hvor Cleo blev en skattet avlstæve i kennelen og Canto opnåede AVKL.

I de senere år skiftede de spor i kennelen og hentede en tæve i Tyskland Ronja v. Almhof. Hun var efter Esko v. Dänischen Hof, en auslesehan som vi især husker for mange gode tæver og sam tidig som en af de helt store nedarver af rene hofter. Ronja blev parret med Queen v. Löher Weg, som er en af de tyske hanner, der har slået stærkest igennem. Resultatet af denne parring blev Vennebjerg Xon. Med ham fik kennelen en avlshan, der gjorde sig godt på udstillinger og opnåede fortrinlig 1 på HAS. Xon fik en del parringer, og en af hans helt store styrker var hans evne til at avle rene hofter. Alle fotograferede efter ham havde A og 0 med en enkelt undtagelse af en der havde B og 1. Det må siges at være enestående. Xon havde da også landets højeste index. I kennel Vennebjerg fortsatte man med en datter Nørrehedens Gaya. Hun blev mor til Vennebjergs Bardi. En smukt pigmenteret og væsensstærk hund. Nu var tempoet med tiden sat ned i kennelen men Bardi fik dog en søn Vennebjergs Anton efter Team Paka's Gekko. Også han er en smukt pigmenteret og charmerende hund, som hver uge flere gange følger John på træningspladsen.

Set i bakspejlet har det været et begivenhedsrigt hundeliv med mange mange gode oplevelser, og John er stadig i fuld vigør, som det fremgår af ovenstående er han endnu stadig aktiv på træningspladsen, ligesom han følger med i , hvad der rører sig i hundeverdenen. Med håbet om mange gode aktive år endnu ønskes du tillykke med jubilæet.