|
Fællesbillede - fotograf Stine Grube
|
|
|
Årets første hundetræning
|
|
|
Dagbog mandag
Den første rigtige træningsdag blev sat i gang med et ordentligt brag!!! :D Vi blev vækket kl. 7.00, hvorefter der var morgenluftning og morgenmad. Derefter blev vi delt ind i 4 hold. På begge vores hold blev der trænet i grupper af to og to, hvor vi skiftedes til at give konstruktiv respons, hvilket var utroligt lærerigt. Der blev kun trænet af få min. pga. den store hedebølge der havde ramt Fyn denne dejlige dag!! :) Dette medførte en del vandkampe (startet af Tommy og Ole (men der kommer hævn!! Hahaha)). Så blev det tid til frokost: Lækkert! Tak til madmødrene. :D Efter frokost var det blevet tid til gruppe c, hvor der blev givet en hel del forklaringer om hvad der foregik op banen. Så var det tid til en lille pause igen, inden vi skulle ind og hører det fremragende sporkursus af Jan og Niels! :) Da foredraget var slut, skulle der vælges 4 ungdomsmedlemmer til ungdomsudvalget: De skal bl.a. stå for festaftenen på fredag og andre mulige arrangementer. De 4 ungdomsmedlemmer er: Cecilie N., Cecilie K., Henrik og Jeanne. Så blev det tid til aftensmad. Smagte godt!! Og så stod den på en gang træning, efterfulgt af en gang rundbold og fodbold til at afslutte en helt igennem fantastisk og uforglemmelig træningsdag. :) GODNAT!! :)
Karina Jeanette Petersen og Jeanne Granslev Rafn. :)
|
|
|
|
Køkkenet er i fuld gang
|
PAUSE
|
Pauser og hygge med hundene er der også plads til
|
|
|
|
|
|
|
|
Luftfoto af Ungdomslejren
|
Karins klumme mandag
Vækkeuret bippede ubarmhjertigt kl. 6.30. Efter et hurtigt brusebad var der vækning af alle deltagere kl. 7. Langt de fleste sov endnu tungt, og kun enkelte var oppe. Her om morgenen er det reglen, at man skal tage sig af sin hund, inden sig selv. Derfor er der mulighed for morgenmad mellem kl. 8 - 9, så alle kan nå det. Jeg bruger tiden mellem 8 og 9 til at få trykt dagens program til opslagstavlen. Endvidere skulle jeg have renskrevet Oles lister med inddeling af træningsholdene. Heldigvis er Anne Grethe også tidligt oppe og har kaffen klar, så jeg kan sidde i fred og ro og nyde min første kop kaffe. Lidt i 9 var der fælles info om dagens program, og kl. 9 var der opstilling til fællesfoto på sportspladsen. Det var et flot syn med alle de lilla bluser. Efter mange (usaglige) kommentarer, lykkedes det endelig Stine at få taget nogle billeder :)
Kl. 9.15 var der så træning på de 4 hold. Der er 2 trænere på hvert hold og 7 – 9 deltagere. Allerede kl. 11.30 var der dejlig frokost, hvorefter der var pause til kl. 14. Jannik, Tommy og Ole gav dog mulighed for, at der kunne laves C-arbejde i middagspausen, og det var noget, mange benyttede sig af. Kl. 14-15.30 var der igen træning på holdene. Så var det tid til forfriskningspause, hvor Dorthe havde bagt lækkert, sprødt knækbrød. Mums…..Det fik hurtigt ben at gå på. Kl. 16 samledes alle deltagerne i foredragssalen, hvor Jan holdt foredrag om spor. 18.30 var der aftensmad, som i aften bestod af kyllingeschnitzler, ris, gulerodssalat og hvidløgsbrød med ost og tomat. Efter maden var der træning, som blev afsluttet af først en rundboldkamp og til sidst en omgang fodbold. Kl. 22 var der aftensamling, hvor køkkenet have præsteret en lækker kage med noget hindbær/jordbær/flødeskum på. Derefter blev ”lejravisen” læst op, og der var en snak om programmet for tirsdag. Igen i aften var der næsten ro, som der skulle. Der er altså nogle dejlige unge mennesker, vi har med på lejr:)
|
Sporundervisning
|
|
Rundbold inden sengetid
|
|
|
Er du medlem af schæferhundeklubben for Danmark får du en masse fordele. Klik her og læs meget mere om medlemsskabet og de mange fordele. Glemt Password? Klik her...NB:Pt. er login "kun" for kennelejere, som er medlem af opdrætterordningen.
|