Skip Navigation Links.
Lørdag
Ungdomsudstilling
Ungdomsudstilling
Pokal- og gavebord
Dagbog d. 16/07-2011

Så kom vi til lørdag, dagen vi alle havde ventet på. Dagen hvor den stod på rengøring, men også slutningen på lejren, som egentlig godt måtte have fortsat noget længere. ?
Den sidste dag på lejren, stod for tredje år i træk med en Ungdomsudstilling som afslutning, hvor det kun er unge mennesker mellem 12-20 år, som må løbe med de tilmeldte hunde. Dommeren for dette års udstilling var for anden gang René Jørgensen. ?

Vi stod tidligt op, som vi plejer og gik i gang med at fodre og lufte hundene, men i dag skulle vores værelser også være gjort rene inden, vi måtte få morgenmad. Da alt dette var gjort og man havde spist morgenmad, skulle resten af efterskolen gøres rent. Lederne havde delt forskellige rengøringsopgaver ud til alle os unge. Cecilie N. og Jeanne stod for rengøringen af gymnastiksalene, hvor de havde fundet nogle små koste til at feje med, efter en halv time med disse koste, kom Jannik og viste dem en større kost, som skulle være brugt til salene, så det ikke ville tage så lang tid. Meget sjovt Jannik. Haha. ”Øv øv”, tænkte man så, men rent blev der! ?

Da folk var færdige med deres pligter stod den på kørsel til kreds 9, hvor skuet fandt sted.
Folk ankom med højt humør, og skuet blev skudt i gang med 42 hunde tilmeldte.
Der var i alt 18 ungdomsmedlemmer, der handlede hunde i løbet af de forskellige klasser.
Da brugsklasse hanner var færdigbedømt, var det nu tid til at finde de to bedste handlere, i alderen 13-16 år og 17-20 år. Vinderen i alderen 13-16 år blev Anne-Katrine Karlsen og vinderen i alderen 17-20 år blev Karina Jeanette Petersen. Stort tillykke med det, piger!! Det var super godt ført!!

Vi håber, at der vil være lidt større opbakning omkring Ungdomsudstillingen til næste år end der var i år. ? Det er jo trods alt os unge, der skal tage over på et tidspunkt. ? Så kom glad næste år! Det er en fantastisk hyggelig afslutning på lejren. ?

Vi vil meget gerne sige tusind tak for endnu en lærerig lejr! Vi sætter stor pris på jer lederes frivillige stykke arbejde. Uden jer kunne det ikke lade sig gøre. Det er guld værd, at der findes mennesker som jer, som er villige til at afsætte en hel uge til at hjælpe os unge med de forskellige problemer, vi måtte have med vores hunde, men også alt forarbejdet op mod lejren. Så I skal have en million gange tak! ?

Vi ses næste år! ?

Kærlige hilsner
Christina Granslev Rafn og Jeanne Granslev Rafn.
Bedste Handler i aldersgruppen 13 - 16 år; Anne-Katrine Carlsen, Kreds 17
Bedste handler i aldersgruppen 17 - 19 år; Karina J. Petersen, kreds 34
Karins klumme
Lørdag
Jeg stod op som jeg plejer kl. 6.30, og jeg følte mig faktisk forbavsende frisk. Måske, fordi det så ud til at blive dejligt vejr. Juhu…….
Morgenvækningen tog lidt længere tid end sædvanligt, da jeg var nødt til at få hver enkelt i tale, for at være sikker på, at de vitterlig STOD op. Det var alligevel ikke helt nok, idet ingen af drengene endnu var stået op kl. 7.40. Nå, men op kom de da, og efter hundeluftning og rengøring på egne værelser, var der morgenmad kl. 8.30.
Jeg havde selv fræset rundt for at få alle mine ting pakket, samt meget andet, da jeg gerne skulle køre i kreds 9 ved 9-tiden.
Louise hjalp mig med at pakke bilen, og Lotte kørte samtidig med mig i sin bil med alle pokaler og øvrige præmier.
Efter morgenmaden var øvrige rengørings- og oprydningsopgaver blevet fordelt. Jeg havde lavet listen med arbejdsopgaver allerede om torsdagen, så alle vidste, hvad de skulle lave. Derfor gik det også let med slutrengøringen, så alle kunne være i kreds 9 i rette tid til udstillingen.
Jan tog alle tingene, der skulle i ”Hundehuset”, og sørgede også for at lukke og slukke. Han talte efterfølgende med pedellen, som roste os for, at vi havde afleveret skolen pænt.
Nå, men vel ankommet i kreds 9, hvor kredsens medlemmer var i fuld gang med klargøringen, fik Ida, Lotte og jeg stillet pokaler og præmier fint op.
Kl. 9 var vi klar til at starte udstillingen, hvor der var 42 tilmeldte, og det synes jeg faktisk er rigtig fint.
I løbet af dagen var der i alt 18 unge handlere i ringen, og der blev kæmpet. Dommer René Jørgensen var formidabel til at kommentere og give de unge gode råd og vejledning undervejs.
Der var en god stemning, vejret var fantastisk og der var et medlevende publikum.
Efter bedømmelsen af hundene, blev handlerne kaldt i ringen i 2 hold. Først de 13-16-årige og dernæst de 17-19-årige. Der var hård kamp, men vinderne af de to handlerklasser blev Anne-Katrine Carlsen og Karina J. Petersen. Der var fine pokaler til vinderne og gaver til resten af deltagerne.
Så var det tid til afsked i Odense, og mange blev stående til sidst og kunne ikke rigtig komme af sted. Der blev givet mange knus, og der blev vist også knebet nogle tårer ?.
Jeg vil hermed sige ungdomsmedlemmerne TAK for en fantastisk uge. TAK til lejrens hjælpere, Iris, Lisbeth, Niels, Ole, Jan, Tommy, Lise, Jannik, Stine, Dorthe, Stine Thunø og Anne-Grethe, som bruger en uge af deres sommerferie på at give de unge en fantastisk oplevelse. TAK Ida Larsen, som for andet år har stået for alt det praktiske i forbindelse med udstillingen. TAK til medlemmerne i kreds 9, for husly, kantine, tilmelding mm ved udstillingen, og endelig TAK til alle sponsorer, fordi I har støttet ungdomsarbejdet.
Og nu skal jeg vist have sovet ud……….
Login:
Er du medlem af schæferhundeklubben for Danmark får du en masse fordele.

Klik her og læs meget mere om medlemsskabet og de mange fordele.

Glemt Password?
Klik her...

NB:Pt. er login "kun" for kennelejere, som er medlem af opdrætterordningen.