|
Til kredse, kenneler og andre interesserede:
Ungdomslejr 2009 i Kreds 38 – Haderslev
Ja, her afholdes Schæferhundeklubbens Ungdomslejr i uge 28 – for 13. gang. Det er disse unge medlemmer, der er klubbens fremtid. Det er dem, der gerne skulle blive den nye generation af hundeførere, figuranter, opdrættere, udstillere, løbere og som finder ungdomslejren som ét af årets højdepunkter.
På klubbens hjemmeside under ungdomssiderne finder I ungdomslejrens program. En uge med spændende aktiviteter fra morgen til aften. Aktiviteter, der ikke blot kræver en utrolig tålmodighed og koncentration af vore unge hundeførere, men også af de frivillige ledere, som bruger en uge af deres sommerferie på lejren.
Tidligere år har en stor del af vore kredse, opdrættere og andre med interesse for ungdomsarbejdet været utrolig opmærksomme på ungdomslejren og har bidraget med sponsorstøtte. Vi skulle på lejren gerne give de unge så gode oplevelser, at de bliver ved med at have lysten til schæferhund. Det er jo i sidste ende dem, der gerne skulle tage over en skønne dag.
Derfor, kære opdrættere, kredse og andre schæferhunde-interesserede, vi har brug for sponsor-støtte for at gøre denne ungdomslejr til den bedst mulige oplevelse for de unge. I kan maile jeres sponsor-beløb på e-mail adresse iris_chr@yahoo.dk . Beløbet bedes indsat på konto: 0913-4357094011 i BG-Bank.
E-mail jeres sponsor-beløb til Ungdomslejren på iris_chr@yahoo.dk snarest.
Alle sponsorer bliver naturligvis nævnt i ”Schæferhunden” i forbindelse med reportagen fra Ungdomslejren samt på klubbens hjemmeside.
På forhånd tak.
Med venlig hilsen
Ungdomsudvalget
|
|
Er du medlem af schæferhundeklubben for Danmark får du en masse fordele. Klik her og læs meget mere om medlemsskabet og de mange fordele. Glemt Password? Klik her...NB:Pt. er login "kun" for kennelejere, som er medlem af opdrætterordningen.
|