|
|
Medlemsbladet - Schæferhunden.
|
Retningslinier for medlemsbladet Schæferhunden I bladet bringes artikler med interesse for Schæferhundeklubbens medlemmer. Der tilsigtes, at der i hvert nummer bringes indlæg fra hovedbestyrelsen, råd & udvalg. Medlemmernes egen brug af deres medlemsblad vil blive prioriteret således af bredden samt at nye og potentielle medlemmer også får glæde og nytte af Schæferhundeklubbens medlemsblad. Medlemsbladet skal ikke betragtes som et decideret nyhedsblad, idet deadline sammenholdt med den lange produktionstid umuliggør noget sådan.
Artikler, indlæg Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg, samt at redigere eller afvise tekst og annoncer. Såfremt der sker afvisning eller afkortning af læserbreve, artikler m.m., bliver dette meddelt den indsendende part. Artikler, indlæg, læserbreve og annoncer må ikke virke anstødelige, have et racistisk eller ærekrænkende indhold, og må ikke virke mod Schæferhundeklubbens interesser.
Avlskåringer-, Brugsprøver-, konkurrencer, pokalmatcher- DM/VM udtagelser- & skue resultater Redaktionen kan frit disponerer over omtalen af arrangementerne samt evt. resultatlister. Der vil altid blive bragt omtale og resultatlister fra HAS, DM & SPH-DM, såfremt de pågældende råd overbringer disse til redaktionen.
Læserbreve Alle medlemmer har adgang til at fremsende læserbreve til bladet. For læserbreve, som kræver besvarelse af anden person, må påregnes en længere ekspeditionstid, og disse må derfor indsendes i god tid.
Anonyme læserbreve optages ikke.
Alle læserbreve, der sendes via postvæsnet, skal være forsynet med personlig underskrift og dato. Indholdet i et læserbrev skal have en bred almen interesse for alle schæferhundeklubbens medlemmer. Alle former for personlige angreb og injurie-lignende påstande vil ikke blive bragt i medlemsbladet. Det er alene redaktionen, der afgør om et læserbrev har almen interesse.
Personlige Mindre indlæg om kommende runde fødselsdage, jubilæer m.m. kan optages efter aftale med Redaktøren, såfremt der er plads.
Annoncer Der kan annonceres for alt vedrørende Schæferhunde f.eks. avl, arrangementer, udstillinger m.m., samt for køb og salg af artikler, der kan have interesse for Schæferhundeklubbens medlemmer. Annonceres der for andet end hunde under rubrikannoncerne betales der efter gældende priser uanset om man er med i kenneloversigten. Annoncer skal indsendes skriftligt til den ansvarshavende, annonceansvarlige redaktør med alle relevante oplysninger og gerne en skitse samt angivelse af den ønskede størrelse på annoncen. Annoncepriser er anført i bladet, og sekretariatet fremsender faktura efter den annonceansvarliges oplysninger.
Billeder Redaktionen kan frit anvende alle billeder der indsendes. Redaktionen træffer afgørelse om, hvilke billeder der anvendes, samt hvor de placeres i bladet, ligesom redaktionen kan afvise billeder af tekniske eller andre grunde. Redaktionen afgør hvilken billedtekst der bringes.
Papirbilleder er stadig absolut det bedste til medlemsbladet Anvendes digitalkamera skal der anvendes en høj opløsning og en lav kompression. JPG formatet ( Joint Photographers Exchange Graphic ) anvendes ofte til hjemmesider, for at medlemsbladet kan bruge det, skal opløsningen være høj d.v.s. 300 dpi ( dot per inch ). En lav kompression findes i TIF ( Tagged Image Format ), det fylder meget og dermed godt til medlemsbladet, opløsningen skal stadigvæk være høj. Egenskaberne for billedet kan også udtrykkes således, for at det er mest brugbart f.eks.: Opløsning 57 pixel/cm, højde 1792, bredde 1200, byte 6451200
Materiale/ Stof til medlemsbladet Alt stof til medlemsbladet betragtes som Schæferhundeklubbens ejendom og vil ikke blive returneret, medmindre aftale herom foreligger eller træffes med redaktøren. For artikler, som indsendes uopfordret, påtager redaktionen sig intet ansvar.
Materialet opbevares i 2 uger, efter det har været bragt i medlemsbladet, hvorefter det arkiveres eller makuleres.
Alt stof til medlemsbladet skal indsendes til redaktionen helst i elektronisk form, eller maskinskrevet, eller som minimumskrav skrevet med tydelige blokbogstaver. Håndskrevne indlæg, samt indlæg, som vanskeligt lader sig tyde, afvises.
Gengivelse af medlemsbladets tekst og illustrationer kræver redaktionens skriftlige tilladelse. Ønskes indsendt materiale retur, skal frankeret svarkuvert vedlægges.
Redaktionsfrist / Deadline Al materiale og billeder skal være redaktionen i hænde senest til den offentliggjorte deadline, dette forhold gør sig gældende for både medlemmerne samt for hovedbestyrelsen, råd og udvalg, medmindre andet er aftalt med redaktøren.
Redaktionen har ret til at afvise alt materiale efter deadline, og dette kan efter aftale med redaktøren eventuelt medbringes i næste udgivelse, dog kan resultater, der indsendes efter førstkommende redaktionsfrist, ikke forventes optaget senere end det aktuelle medlemsblad.
Redaktionsfristen for de enkelte medlemsblade fremgår af udgivelsesplanen i medlemsbladet. Medlemsbladet udkommer ikke i månederne januar, juli og november.
|
|
Er du medlem af schæferhundeklubben for Danmark får du en masse fordele. Klik her og læs meget mere om medlemsskabet og de mange fordele. Glemt Password? Klik her...NB:Pt. er login "kun" for kennelejere, som er medlem af opdrætterordningen.
|