Skip Navigation Links.
Træning
Af Søren Vejnø Risager, Autoriseret instruktør.

Efter nu at have trænet med hunde i Schæferhundeklubben i mere end 14 år, er jeg blevet bedt om at lave et resumé af min opfattelse af, hvad der er væsentligt ved opstart af træning.

For det første er det vigtigt, at man lærer hundeføreren noget om kontakt.

HVAD ER KONTAKT? OG HVORDAN LAVES DENNE KONTAKT?

Det, som jeg mener med ordet kontakt, er følgende: Hunden er i stand til at fastlåse sit blik til hundeføreren uden at lade sig forstyrre af lyde og hændelser. Så er der hermed et godt grundlag for opstart på de næste momenter i almen hundeopdragelse. Den næste fase, som består af kommandoerne ja og nej, skal så læres.

HVORDAN LÆRES DISSE KOMMANDOER?

Det kan gøres først ved at starte med ja kommandoen. Ja kommandoen kan laves, når hunden kigger op på føreren, og den efterfølges inden for tre sekunder. Hvis nej læres, er det en god ting at have en tallerken med godbidder, og en hund med en god appetit. Hunden bliver i line ført hen til godbidderne, og når den viser lyst til maden, så bliver linen brugt som begrænsning, således at den ikke kan nå sit driftsmål, samtidigt bliver kommandoen nej brugt. Når hunden så føler begrænsningen, vælger den som oftest at kigge op, og der kommer så kommandoen ja ind igen. Og der kan her igen indsættes en belønning for at have vist forståelse for kommandoen nej.

Det skal her bemærkes, at hunden har brug for rigtig mange positive oplevelser i løbet af sin opvækst. Dette skal så siden være fundamentet i netop denne hunds personlighed. Hunden lærer med leg utroligt meget mere end med tvang. Den frivillige indlæring overskygger den tvungne lærdom, og det er også bevist, at den holder i langt flere år.

Legen skal både udføres af voksne og børn, og i det hele taget af så mange mennesker og dyr, som det er muligt. Sjove tricks skal også læres, for derigennem også at få kontakten til hunden. I sin hvalpetid skal der grundlægges så mange ting til brug i hundens voksenliv, men der må ikke laves fejl. Hvalpetiden er at sammenligne med et videobånd, der optages et helt bånd inde i hundens indre. Hvis der opstår fejl, kan de blive meget svære at slette igen. Forskellen imellem mennesker og en hund, er, at hunden er god til at huske, men dårlig til at glemme. Altså det er vigtigt at lære det rigtige med det samme, så der ikke skal laves en ny indlæring.

Bolden og legetøj er alt i alt utroligt vigtigt for, at en hund får et godt og lærerigt hundeliv. Legetøj og bolde, er det for hunden som bogstaver og musik kan være for børn. Husk at lege er grundlag for en velfungerende hund i vores hjem og ude i samfundet.

Disse samt mange andre ting bliver der undervist i på de autoriserede schæferhundepladser i Danmark.

Jeg har deltaget flere gange på det nationale hold som deltager i konkurrencer rundt om i verden. Så er man til konkurrence, er der rig mulighed for dette i vores landsdækkende forening. Dette samt meget andet kan de lokale kredse informere nye folk om, som det vil blive for omfattende at gå ind i her.

Det landsdækkende kammeratskab er også værd at nævne, da mange knytter livslange kontakter både igennem opdrættere og andre hundevenner. Jeg og min familie har også set meget af Danmark og Norge, da mit job i Schæferhundeklubben bringe os meget rundt. Jeg tager rundt og fortæller trænere i kredsene om hundetræning.

Med dette indlæg håber jeg på, at du har fået lyst til at ville vide mere om netop vores klub. Og jeg vil ligeledes ønske dig og din familie tillykke med, at I valgte Schæferhundeklubben for Danmark som jeres træningssted. Velkommen.

Login:
Er du medlem af schæferhundeklubben for Danmark får du en masse fordele.

Klik her og læs meget mere om medlemsskabet og de mange fordele.

Glemt Password?
Klik her...

NB:Pt. er login "kun" for kennelejere, som er medlem af opdrætterordningen.