Skip Navigation Links.
VM-Holdet 2008
31. december 2008

Kære alle

Fra BHR ønskes alle klubbens medlemmer et rigtig Godt Nytår.

Vi ses i det nye til en masse spændende arrangementer.

Jeg vil lige minde om vores opfordring i forhold til udtagelse til DM/VM - den kan der jo tygges lidt på i morgen som det første i det nye år.

GODT NYTÅR

Sportslig hilsen
Lene Carlson
BHR-formand
23. december 2008

Kriterier for udtagelse til DM/VM – kan det gøres anderledes ?

Efterhånden er kriterierne for udtagelse til DM og VM ændret nogle gange. Ikke alle er enige og der kommer mange gode råd fra sidelinjen om, hvordan det burde være.

BHR har derfor taget udfordringen op og vil opfordre interesserede hundefører til at komme med deres forslag til os.

Forslaget skal sendes til undertegnede enten via mail eller post (se adresser andetsteds i bladet).

I samme forbindelse påtænker vi at arrangere et møde, hvor ca. 10-15 hundeførere kan deltage i en form for ”Tænketank”, hvor vi vil diskutere BHR’s oplæg ud fra indkomne forslag.

Forslagene skal være os i hænde senest den 5. januar 2009 – skriv ligeledes om du kunne være interesseret i at deltage i mødet. (interessen for mødet behøver ikke, at være kædet sammen med et indsendt forslag).

Mødet vil finde sted lørdag den 17. januar 2009 klokken 9.00-12.00. (BHR byder på lidt morgenmad og frokost – transport er for egen regning – mødet vil formentlig foregå på Fyn).

Invitation følger med nærmere oplysninger.

Venlig hilsen
Lene Carlson
BHR-formand
23. december 2008

Begynderturneringen

Da vi på grund af "mail-koks" er kommet i tvivl om vi har modtaget alle ansøgninger til den kommende sæson. Vi opfordrer hermed de kredse, som har skrevet til os om lige at sende en mail til Hanne Boe Andersen på følgende: hanneboea@hotmail.com

Venlig hilsen
Hanne Boe Andersen
Brugshunderådet
23. december 2008

Resultatlister - IGEN

Stadig mange af vores resultatlister indeholder ikke de rigtige oplysninger. Vi bruger derfor både i sekretariatet og BHR alt for megen tid på at kontrollere, følge op og tilrette disse.

Derfor er det på HB-mødet den 8/12-2008 besluttet, at resultatlister, som er mangelfuldt udfyldt ved modtagelsen i sekretariatet returneres til kredsen med et gebyr på kr. 100. Listen skal herefter udfyldes korrekt og tilbagesendes til sekretariatet.

Af mangler kan nævnes:

Intet medlemsnr.
Ingen figurant
Intet prøveniveau
Ingen point
osv. osv. osv...........

Venlig hilsen
Lene Carlson
BHR-formand
27. november 2008

Dommerfratrædelse

Brugshunderådet skal hermed meddele at Erik Johannesson d.d. er fratrådt som dommer i Schæferhundeklubben for Danmark.
17. november 2008

Sporlæggerkursus

Så har et nyt kursus set dagens lys - et sporlæggerkursus.

Kurset er primært henvendt til kredsenes sporlæggere samt sporansvarlige og fokuserer på de opgaver og det ansvar, der er ved sporlægningen til prøver og konkurrencer. Derudover vil der bliver undervist i praktisk sporlægning.

De første to kurser er planlagt til hhv. 1. februar 2009 i kreds 25 Nordfyn og 14. februar 2009 i kreds 23 Slagelse. Begge kurser er åben for tilmelding.

Kursets instruktør vil være Hanne Boe Andersen.

Mere information samt tilmelding kan findes under "Kurser".

BHR / Jens Hyldvang
________________________________________
5. november 2008

Brugsprøver skal nu anmeldes via kalenderen igen.

Vejledning til anmeldelse af brugsprøver:

For at anmelde en prøve, skal du være logget ind på www.schaeferhund.dk/admin med det tilsendte login og password. (Kun formænd og BRK'ere kan anmelde prøver).
Klik på den dato, du vil oprette prøven. Vælg dernæst brugsprøve. Udfyld beskrivelsen med de relevante oplysninger og tryk gem.

Godkendelse
Ved oprettelse af brugsprøver i kalenderen, kræves der godkendelse, før disse bliver aktiveret.
Efter endt oprettelse, tryk på knappen Ret ud for det specifikke emne, der ønskes godkendt.
Øverst fremgår en knap med teksten ”Bed om godkendelse”, tryk på denne for at sende emnet til godkendelse.


mvh
BHR/Maja
_________________________________________________
4. November 2008

Nyt fra figurantudvalg vest.

Figurantgodkendelse/mønstring

For de figuranter som mangler at blive mønstret, og de nye figuranter som skal til godkendelse, er det sidste chance i år.

Sted: kreds 17´s træningsplads, F.L. Smidthsvej 7
8600 Silkeborg.

Dato: 7/12-2008 med start kl, 09.30.

Betingelse for fremmøde er som altid, en egnet hund til brug ved godkendelsen.

Pris: 100.- pr figurant.

Nødvendig tilmelding til:

Henrik Nielsen, 75738223 - Hsoghbn@mail.dk
Hans Rasmussen, 30644417- Rikke_hans@live.dk

BHR / Jens Hyldvang
___________________________________
29. oktober 2008

LF-Cup - dommerændring

Der er foretaget dommerændring ved LF-Cup så dommerbesætningen nu er Villy Petersen i Gruppe A og Lene Carlson i Gruppe B &C.
Mandag d. 20. oktober

Prøveanmeldelse
Der er igen, igen problemer med anmeldelser af prøver via hjemmesidens kalender. Så indtil videre skal anmeldelse foregå via mail til: kennel@heager.dk

Alle, der har anmeldt prøver via kalenden, og ikke modtaget en godkendelse, bedes sende en ny ansøgning.
Husk: En prøve er ikke gyldigt anmeldt, før der er modtaget godkendelse uanset at den står på kalenderen

Anmeldelsen skal indeholde flg.:
Dato:
Kreds:
Prøvedato:
Start kl.:
Beg.
BHP
IPO
SPH
UHP
FP
SL
Dommer:
Tilsagn:

Ansøger: (skal være formand eller BRK)
Navn:
Adresse:
Tlf.:
E-mail:

Arrangementsleder:
Navn:
Adresse:
Tlf.:
E-mail:

OBS. Kun én prøve pr. anmeldelse

Sendes til kennel@heager.dk

mvh
BHR/Maja

SPH DM 2008
Kreds 1 Rødovre's DM side Klik her...

IPO DM 2008
Resultater Klik her...

Nyhedsbrev
Nyhedsbrev Klik her...
Mandag d. 6. oktober

Prøveanmeldelser
Så er fejlen rettet, så der nu kan anmeldes prøver via kalenderen.

Med venlig hilsen
Maja/BHR
Søndag d. 5. oktober

Prøveanmeldelser
Der er problemer med anmeldelse af prøver via kalenderen. Så indtil problemet er løst, bedes i anmelde via mail.
Alle, der har anmeldt prøver via kalenden, og ikke modtaget en godkendelse, bedes sende en ny ansøgning.
MVH BHR/Maja
Fredag d. 3. oktober 2008

Begynderturneringen 2008
BHR ( Brugshunderådet ) har grundet den store tilslutning til Begynderturneringen vedtaget, at der bliver uddelt pokaler til de samlede 3 bedste året igennem i henholdsvis gruppe 1 og 2 og ikke som først meldt ud kun den bedste.

Denne uddeling af pokaler foregår den sidste gang Turneringen finder sted i år, nemlig lørdag d. 11. oktober i kreds 26 – Vestfyn.

Her kåres også årets bedste kreds samt vinderen af gruppe 3 og 4. Mød op og gør dagen festlig.

MVH BHR / Hanne Boe
16. september2008

SPH-DM 2008. Vigtig information!!!
Så nærmer tiden sig for årets SPH-DM. Såfremt du har kvalificeret dig via 3 prøver, med 3 forskellige dommere i 3 forskellige kredse, er det dit eget ansvar at få ansøgt om deltagelse i dette års SPH-DM.
De hunde, som er kvalificeret via en udtagelse bliver indbudt direkte af BHR via et brev udsendt efter sidste SPH-udtagelse.
Såfremt der ikke er 26 ekvipager, som har kvalificeret sig enten via SPH-udtagelser eller 3 prøver med min 94, fyldes der op med de hunde, som har opnået SG ved enten SPH-udtagelser eller har et snit over 90. De hunde med de højeste point kommer først med. For alle under 94 point skal der ansøges via BHR´s ansvarlige. Også når pointene er opnået ved en udtagelse.
Ansøgningen skal indeholde kopi af resultathæftet med de adgangsgivende point – kopi af stamtavle samt oplysninger på hundeføreren herunder navn, adresse og kreds. Også gerne en mailadresse.

Ansøgningen skal være BHR´s ansvarlige i hænde med morgenposten senest mandag d. 29. september 2008. De, som kommer senere end denne dag, vil ikke komme i betragtning.

Ansøgning sendes til
Hanne Boe
Plougslundvej 206
7190 Billund

Ansøgningen modtages ikke pr. mail!

Evt. spørgsmål besvares via mobilnr 20 82 07 68
30. august 2008

Som mange kredse sikkert har erfaret har vores dommer Henrik Egemose ikke været kampdygtig i nogen tid pga. en brækket ankel. Nu skulle det være ganske vist, at kredsene igen kan ringe til Henrik og få ham ud at dømme. Så bare grib knogle så Henrik kan komme ud i den friske luft igen.

Venlig hilsen
Lene Carlson
BHR-formand
26. august 2008

Så er det igen tid for tilmelding til DKKs FCI SPH DM 2008.
Tilmeldingen SKAL være BHR i hænde senest den 15. september og SKAL sendes til Erik Ahrends, Pottervej 4, Over Jerstal, 6500 Vojens.

Når du sender tilmeldingen SKAL du ligeledes have indbetalt deltagergebyret som er kr. 300 direkte til BHU-medlem Ella Laursen.
Bankoverførsel til reg.nr. 9877 konto nr. 5265644130 (check modtages ikke)
Herunder kan du ligeledes læse, hvilke forudsætninger, der ligeledes er for at kunne deltage.

--------------------------------------------------------------------

DKK IPO SPH DM 2008 afvikles den 11.- 12.. oktober 2008 med Belgierklubben i Hellum som arrangør.

Alle medlemmer af specialklubber og foreninger, der opfylder adgangskravet og som fremfører en dansk stambogsført hunderace, kan tilmeldes til deltagelse i FCI SPH DM-2008

Adgangskravet er bestået en bestået FCI SPH prøve eller to SPH 2 prøver aflagt i perioden 18. oktober 2007.- 17. september 2008.

FCI SPH -DM afvikles efter prøveprogrammet og i overensstemmelse med Regler for afvikling af FCI SPH-DM udarbejdet af DKK-BHU.

Skriftlig, bindende tilmelding via specialklub / forening til: BHU – Ella Laursen Banevej 11 8700 Horsens, senest den 20. september 2008.

Tilmeldingen skal indeholde følgende oplysninger:
- Navnet på tilmeldende specialklub / forening.
- Hundeførerens navn, adresse og telefonnr. samt evt. e-mail adresse.
- Hundens stambogsnavn og –nummer, race, køn og fødselsdato samt uddannelse. Evt. kopi af stambog.
- Forældredyrs stambogsnavn og –nummer og uddannelse.
- Dokumentation for opfyldte adgangskrav.

Startgebyr på 300 kr. pr hund skal indbetales sammen med tilmeldingen.
Tilmeldingen er først gældende, når startgebyret er modtaget. Betaling af startgebyr samt ansvaret for de anførte adgangskrav er opfyldt påhviler den tilmeldende specialklub / forening.
Startgebyret skal indbetales samlet fra Specialklub / forening, ved Bankoverførsel til reg.nr. 9877 konto.nr. 5265644130 mærket FCI SPH DM startgebyr.

Dommere:
Bent Andersen.
Per Svoldgaard.
Overdommer: Peter Larsen.

Præmier: Vi vil hermed minde specialklubberne og foreningerne om, at vi har en aftale om, at deltagende klubber / foreninger giver en præmie til DM. Tilsagn om præmier til Ella Laursen, 22306517 - ella-laursen@stofanet.dk

Kryptorchide hunde kan deltage i FCI SPH -DM, men kan ikke udtages til FCI SPH VM

Udtagelseskriterier:
Hver specialklub / forening kan anføre hvilke 3 deltagere, de ønsker udtaget til DM, de øvrige deltagere bliver udtaget af BHU på baggrund af bedste resultater.

Med venlig hilsen
DKK BHU Ella Laursen.
26. august 2008

Så er det igen tid for tilmelding til DKKs IPO3 DM 2008.
Tilmeldingen SKAL være BHR i hænde senest den 22. september og SKAL sendes til Erik Ahrends, Pottervej 4, Over Jerstal, 6500 Vojens.

Når du sender tilmeldingen SKAL du ligeledes have indbetalt deltagergebyret som er kr. 300 direkte til BHU-medlem Ella Laursen.
Bankoverførsel til reg.nr. 9877 konto nr. 5265644130 (check modtages ikke)
Herunder kan du ligeledes læse, hvilke forudsætninger, der ligeledes er for at kunne deltage. BHP sidestilles med IPO.
------------------------------------------------------------------
DKK IPO 3-DM-2008 afvikles den 18. – 19.oktober 2008, afholdes af Schæferhundeklubben i Roskilde, som arrangør.
Alle medlemmer af specialklubber og foreninger, der opfylder adgangskravet og som fremfører en dansk stambogsført hunderace kan tilmeldes til deltagelse i IPO-DM-2008.

Adgangskravet er bestået IPO 3 prøve med mindst 85 point og udpræget DSB i gruppe C.
Prøven skal være bestået i tidsrummet fra 20.oktober 2007 – 24. september 2008.

IPO-DM afvikles efter prøveprogrammet og i overensstemmelse med Regler for afvikling af IPO-DM udarbejdet af DKK-BHU.

Skriftlig bindende tilmelding via specialklub / forening til: BHU – Ella Laursen Banevej 11 8700 Horsens. Senest den 25. september 2008
Tilmeldingen skal indeholde følgende oplysninger:
- Navnet på tilmeldende specialklub / forening.
- Hundeførerens navn, adresse og telefonnr. samt evt. e-mail adresse.
- Hundens stambogsnavn og –nummer, race, køn og fødselsdato samt uddannelse. (Evt. kopi af stambog.)
- Forældredyrs stambogsnavn og –nummer og uddannelse.
- Dokumentation for opfyldte adgangskrav.

Startgebyr på 300. kr. pr hund skal indbetales sammen med tilmeldingen.
Tilmeldingen er først gældende, når startgebyret er modtaget. Betaling af startgebyr samt ansvaret for de anførte adgangskrav er opfyldt påhviler den tilmeldende specialklub / forening.
Startgebyret skal indbetales samlet fra specialklub / forening, ved Bankoverførsel til reg.nr. 9877 konto nr. 5265644130
Mærket IPO III DM startgebyr.

Dommersammensætningen bliver som følger:
Gruppe A – Spor - Mikkel Kruse
Gruppe B – Lydighed - Leif Harder
Gruppe C – Forsvarsarbejde - Henrik Egemose
Overdommer - Peter Larsen

Præmier: Vi vil hermed minde specialklubberne og foreningerne om, at vi har en aftale om, at deltagende klubber / foreninger giver en præmie til DM.
Tilsagn om præmier til Ella Laursen 22306517 – ella-laursen@stofanet.dk

Kryptorchide hunde kan deltage i IPO-DM, men kan ikke udtages til IPO VM eller NOM
Udtagelseskriterier:
Hver specialklub / forening kan anføre hvilke 3 deltagere, de ønsker udtaget til DM, de øvrige deltagere bliver udtaget af BHU på baggrund af bedste resultater.

Med venlig hilsen
DKK BHU Ella Laursen
2. juni 2008

DM/VM udtagelser samt SPH udtagelser !
Så er det igen tid for ansøgninger til udtagelser. Oversigten med datoer er bragt i det seneste blad. Fristen for ansøgning er sat til den 1. august 2008. Vi ser ligeledes gerne ansøgninger for SPH DM 2009 og 2010.

Venlig hilsen
Lene Carlson
BHR-formand

13. maj 2008

VM-holdet 2008
Til det nyligt afholdte DM for BHP3 2008 fik vi ligeledes udtaget vores VM-hold. Et hold, som skal repræsentere vores klub og de danske farver i USA og som dermed kan opfattes som vores Landshold.
Holdet blev noget mindre i år end det plejer dvs. at der bliver kun sendt de 3 direkte kvalificerede afsted.

Som holdleder er udpeget John Jabina
Holdet udgør følgende:
Claus Moritzen m/Satoris Micon
Erik Fenger m/Jabina Lexus
Dorthe Jabina m/Jabina Nova

Som reserver blev udpeget følgende:
John Bajlum m/Flindts Bondo
Allan Maindal m/ChaDes Vega

Med sportslig hilsen
Lene Carlson
BHR-formand

13. maj 2008

Gebyrstigning for prøver - pr. 1. juli 2008
Som mange sikkert har set og hørt om – har DKK varslet gebyrforhøjelser for registrering af prøver pr. 1. januar 2008. Det ”normale” gebyr steg fra 9,50 kr. til 15,00 kr. og derudover skulle vi betale 250,00 kr. pr. prøve med over 5 deltagere.
Schæferhundeklubben for Danmark sendte en skrivelse til DKK på vegne af samtlige specialklubber inden for vores sport for at klage over denne gebyrstigning og blev i forlængelse heraf inviteret til et møde den 4/4-2008 – kun Schæferhundeklubben mødte op ved Bent Andersen. Bent har på dette møde forhandlet sig frem til, at vi ikke skal betale de 250,00 kr. for prøverne med mere end 5 deltagere men i stedet stiger de 15,00 kr. pr hund til 20,00 kr. pr hund pr. registrering.
Selvom det er en mindre stigning end først antaget ser Schæferhundeklubben for Danmark sig alligevel nødsaget til at hæve sine prøvegebyrer til følgende:

BHP/IPO 1-3, SPH 1 og 2, UHP, FP kr. 200,00
Begynderprøver, SL-prøver og Agility kr. 150,00 (samme som før)
SPH/DM-udtagelser kr. 250,00
SPH-DM kr. 350,00
BHP3-DM/VM-udtagelser kr. 325,00 (incl. 75 til VM-fonden)
BHP3-DM kr. 350,00
Ved udtagelser og DM er der ligeledes inkluderet et katalog til HF, hvorfor kredsene naturligvis skal sørge for at udarbejde et sådant af en god kvalitet.

På vegne af HB
Lene Carlson
BHR-formand

13. maj 2008

DM 2008 er overstået !
I weekenden den 2.-4. maj 2008 var vi vidne til et overordentligt flot arrangement i Kreds 84 Skovbo. Arrangementet bliver naturligvis ikke mindre af, at vejret ligeledes var med os. Solen skinnede fra en skyfri himmel hele weekenden. Der var rigtig velbesøgt på Stadion og flere var med ude og besigtige sporene, som voldte en del problemer. Jeg vil her ikke undlade at gøre opmærksom på at vi var vidne til rigtig gode arealer, som indeholdt nogle flere sværhedsmomenter end vi måske er vant til. Jeg synes det var rigtig positivt at vi ikke var vidne til en B & C-match men at hundende ligeledes skulle vise, at de kan arbejde for sagen når det kræves.
Jeg ved også at A-dommeren udelukkende har rosende ord til weekendens sporlæggere. Når det så er sagt skal vi ikke glemme at hylde vores Danmarksmester som i år blev Claus Moritzen med Satoris Micon, nr. 2 blev Preben M. Rasmussen med ChaDes Tim og nr. 3. blev Martin Knudsen med Satoris Miro (kuldbror til nr. 1).
Slutteligt vil jeg endnu engang sige tak til Kreds 84 Skovbo for deres flotte arrangement og energiske engagement for at give os alle en rigtig god Weekend. Vi ses til næste år på SydFyn i kreds 35.

Sportslig hilsen
Lene Carlson
BHR-formand

27. april 2008

Kan det komme bag på nogen...........
at de kredse, som afholder DM for BHP3 risikerer, at miste deres sporarealer til deres arrangement, hvis deltagende hundeførere eller andre absolut skal ud og vade i arealet - også "bare" i kanten. Sådan er det nemlig OGSÅ for kreds 84 Skovbo, som har lånt nogle "rene" arealer med frøgræs til vores kommende DM for BHP3. Arealer, som er velvilligt udlånt af en lokal godsejer, som ligeledes lejer arealerne ud til jægere, som vi alle ved betaler en stor sum penge for at have denne jagt og, som hellere end gerne blot ser r.... på vores hunde fremfor at de skal gå spor på "deres" arealer. På de arealer, som Kreds 84 Skovbo har lånt til deres arrangement er flere set gå inde på selve arealerne udover de, der har tilladelsen. For at bruge et gængs udtryk "hvor svært kan det være" at forstå, at det i den grad er usportslig optræden over for den arrangerende kreds, som gør alt for at deltagerne skal få så gode betingelser som muligt. Usportslig optræden kan få den følge, at den eller de pågældende hundefører/e udelukkes fra at deltage til DM for BHP3 2008. Vi kan simpelthen ikke acceptere, at nogle deltagere med deres usportslige optræden er så egoistiske, at de ikke kun tilsidesætter de andre hundeførere men også kredsen i at have et godt arrangement. Det kan ligeledes ikke være rigtigt, at vi er nødt til at skrive dette på nettet hvert år eller indføje det i GB. Jeg håber at der i den uge vi går ind i IKKE ses nogen deltagere OVERHOVEDET på sporarealet, der skal bruges til DM - konsekvensen er, at DM bliver til en B og C-match da kredsen dermed står uden arealer til weekenden. På forhånd tak.

Med sportslig hilsen
Lene Carlson
BHR-formand

9. april 2008

DM for BHP 3 - kvalificerede
Der er d.d. udsendt invitationer til samtlige nuværende DM-kvalificerede.
Skulle du mod forventning ikke modtage din invitation i løbet af få dage bedes du kontakte undertegnede eller klubbens sekretariat.

Venlig hilsen
Lene Carlson
BHR-formand
telefon: 5656 1333
1. marts 2008

Nyhedsbrev fra BHR !
Så er der et Nyhedsbrev på gaden fra BHR. I et forsøg på at nå alle er det sendt rundt til samtlige kreds. Dvs. FØRSØGT sendt rundt til samtlige kredse for jeg er fået så mange returmails at jeg vil tro halvdelen af kredsene har fået Nyhedsbrevet. Hermed en opfordring til, at samtlige kredse får tjekket deres aliasadresse under den officielle adresse, som står på alle forsiderne for kredsene. Den ser således ud kredsxx@schaeferhund.dk, hvilket er langt det nemmeste for os at benytte når vi skal nå alle så vi ikke skal sidde og finde alternative mails på de enkelte kredses hjemmesider.
På forhånd tak og go weekend herfra.

Venlig hilsen
Lene Carlson
BHR-formand

13. februar 2008

DM/VM udtagelser - gebyrstigning !
Som en konsekvens af de øgede udgifter til VM-holdet og set i lyset af, at vi i fremtiden skal have vores hold over Atlanten flere gange i rap har vi valgt at hæve gebyret for at deltage til DM/VM udtagelserne.
Gebyret stiger pr. 1. marts 2008 til kr. 300.00, hvoraf kr. 75.00 går til VM-fonden. Dvs. at stigningen udelukkende går til VM-holdet.

På vegne af BHR
Lene Carlson
BHR-formand

6. februar 2008

Midlertidig anmeldelse af prøver !
I forbindelse med, at serveren for vores hjemmesiden for tiden ikke kan håndtere prøveanmeldelser kan prøven anmeldes direkte til Maja Kristensen i stedet.
Send en mail til kennel@heager.dk
Angiv oplysninger som til en prøve. Dato, Sted, Prøveleder (husk mail), Dommer mv.
Håber det kan hjælpe lidt på situationen.
OBS: Kun 1 prøve pr. mail

Venlig hilsen
Lene Carlson

30. januar 2008

Udfyldelse af resultatlister pr. 1. marts 2008
Da vi stadig modtager mange resultatlister indeholdende deltagere, som ikke er medlem af Schæferhundeklubben for Danmark eller anden specialklub, hvilket jo ikke er tilladt og derfor bruger megen unødig tid på at følge op på dette er følgende blevet besluttet.
Pr. 1/3-2008 SKAL en person, som deltager i en prøve være angivet på resultatlisten med sit medlemsnummer.
Er vedkommende medlem af en anden specialklub skrives eks. Malle 12345, DCH 67891 osv, da vi har undersøgt at også medlemmer af de øvrige specialklubber har et medlemsnr.
Nummeret kan skrives i feltet for Hundefører - og adresseoplysninger. evt. i stedet for bynavn blot vi har postnr.
Medlemsnummeret kan rekvireres i klubbens sekretariat eller fås i egen kreds da kredsbestyrelserne minimum en gang om året modtager en liste over kredsens medlemmer indeholdende medlemsnummer.
En god idé kunne være at skrive sit medlemsnummer ind i resultathæftet så man altid har det med.
Det er stadig hundeføreren, der skal være medlem og ikke nødvendigvis ejeren af hunden.
Vi håber dette får resultatlisterne på ”rette kurs” igen – så vi undgår et evt. administrationsgebyr på opgaven.
Ovenstående gælder stadig ikke for deltagere til Begynder B-prøven.

På vegne af BHR
Lene Carlson
Formand

30. januar 2008

Ændring vedrørende SPH2-sporet
Lidt forsinket kan BHR meddele, at det fra FCIs side er besluttet at fjerne id-genstanden og dermed også feltet før selve opstarten i forbindelse med SPH2-sporet. Det vil sige, at sporet starter ved sporflaget nøjagtig som et SPH1-spor.
Reglen er trådt i kraft pr. 1. januar 2008

Venlig hilsen
Lene Carlson
BHR-formand
Login:
Er du medlem af schæferhundeklubben for Danmark får du en masse fordele.

Klik her og læs meget mere om medlemsskabet og de mange fordele.

Glemt Password?
Klik her...

NB:Pt. er login "kun" for kennelejere, som er medlem af opdrætterordningen.