|
Dagbog for mandag den 13. okt.
For første gang i mange dage kunne vi sove lidt længere og havde derfor aftalt først at mødes kl. 09.00 ved bilerne.
Derefter kørte vi ud og fik lidt amerikansk morgenmad og fejre Annettes fødselsdag - og på amerikanske restauranter er det åbenbart helt almindeligt at de lige samler personalet og synger en lille fødselsdagssang og giver "barnet " en dejlig chokoladekage med is ....
Herefter kørte vi tilbage til hotellet for at pakke ned og tjekke ud.... Ned pakningen gik ikke helt som den skulle idet vi åbenbart havde benyttet os lidt for meget af den svage Dollar og købt rigeligt ind. Der var nu brug for et par nye kufferter... - så af sted til TJ Maxx og når nu vi var der, kunne vi jo ligeså godt se om de havde fået nye varer..... og det havde de...
Hjemme på hotellet igen fortsatte nedpakningen og denne gang kunne den færdiggøres, dog kun ved hjælp af lidt gaffa-tape...
Klokken var blevet middag og den ros skal vi have - vi har ikke forsømt mange chancer for at få lidt at spise - så af sted til Macy`s - som er et indkøbscenter med flere spise muligheder....
Her blev spist og de aller aller sidste indkøb blev foretaget - trods det at flere af vores kreditkort ikke mere fungerede....
Kl. 15.30 gik turen så mod Cincinnati Lufthavn hvor pigerne med bagage og hunde blev sat af før drengene fortsatte ud og afleverede de lejede biler.
Tilbage i lufthavnen fik vi manøvren al bagagen og hundene op på første sal og så skulle der ellers tjekkes ind...... hvilket mareridt....
Mai-Britt og Claus skulle med et tidligere fly til Chicago end os andre - men da vi nu alle var i lufthavnen kunne vi lige så godt tjekke ind samlet ... og det skal vi så hermed på det kraftigste fraråde...
Skranke personalet kunne godt se at der var reserveret plads til Claus`s hund Micon - så langt så godt .. Det som var værre var at Dorthe og Eriks hunde( kasser ) var for store til at gå ind i det senere fly som vi skulle med til Chicago ....
Heldigvis var vi jo kommet i så god til at vi kunne få Dorthe og Erik med slæng booket ind på det samme fly som Claus........ men der var bare lige den hage ved det at på Claus`s fly var der i forvejen booket 2 hunde ind som skulle videre fra Chicago til Canada.... og iflg. personalet kunne hvert fly kun have 3 hunde med.....
John måtte så foreslå personalet at man måske kunne udlade at tage så meget fragtgods med i Claus`s fly og lade det gå med det næste fly eller flyet efter , som godt nok først fløj næste morgen.. Men hellere at vores hunde kunne komme med til Chicago end at lidt fragtgods ikke kunne komme til Chicago...
Det blev så løsningen og alle var glade....
Vel ankommet til Chicago - skulle vi have fat i vores hunde og selv transportere dem videre til udenrigsterminalen. Vores øvrige bagage var heldigvis sat til automatisk at gå videre til vores fly til København... Heldigvis, for det havde ikke været nemt at transportere mange kufferter samt 3 hunde med kasser rundt i Chicagos store lufthavn..
Vi fik tag i hundene og tog elevatoren op til " upper level " hvor der kører et " airtrain " som forbinder de forskellige terminaler - her fik vi imidlertid at vide at hundene skulle være i kasserne - for det var jo farlige Schæferhunde :) I kasserne med hundene og ombord på toget med hundekasserne mast ned i bagagevognene... og så ellers af igen ved terminal 5...
Her skulle vi så aflevere hundene igen - så de kunne komme ombord på flyet ...
Ved afleverings stedet skulle hundene lige ud af kasserne og disse tjekkes for sprængstoffer - dette kan måske lyde lidt omstædigt, men med tanke om at vi havde et par som må betegnes som værende våben eksperter iblandt os - så var det måske alligevel en god sikkerhedsforanstaltning... mere om det senere..
Både hunde og kasser blev grundigt tjekket af personalet og intet blev fundet .... så langt så godt... og hundene i kasserne kunne så overdrages lufthavnspersonalet...
Vi fortsatte videre til vores indtjekning og her var den igen gal med " den våben gale familie " .... ja, denne gang var det heldigvis ikke Annette men derimod vores politimand Erik som blev taget på fast gerning... Han havde nemlig formastet sig til at prøve at "smugle" en 2 kg apport med i sin håndbagage og med ombord på flyet - og den slags går altså ikke i USA .. så der mistede kreds 4-Roskilde altså lige en helt ny indkøbt 2 kg apport - Den blev simpelthen inddraget af det amerikanske sikkerhedssystem...da denne apport jo kunne være et slagvåben.....
Vi kom derefter helskindet igennem sikkerhedstjekket og ombord på flyet....
Flyveturen gik fint og vi var endda ½ time tidligere hjemme end tidsplanen havde lovet. Hundene stod pænt på jorden i deres kasser og al vores bagage var også kommet med hjem til København.
Vi tog herefter afsked men hinanden og kunne så kører hjem i vante omgivelser...
Jeg vil her gerne takke alle for en helt igennem fantastisk dejlig tur.
Tak til Schæferhundeklubben for den økonomiske støtte.
Tak til Brugshunderådet for tilliden.
Tak til Royal Canin for det fine tøj og for foderet som stod klar på hotellet...
Tak til vores venner og familier som har taget varer på vores øvrige hunde mens vi var i USA.
John Jabina
Holdleder
|
Claus og Micon sluttede på en flot 4. plads
Dagbog for 12. oktober
Hej alle, Først skal I lige have en undskyldning for at denne dagbog ikke blev opdateret igår....
Vi havde altså noget at fejre...så den blev altså hen af 03.30 inden vi igen fandt vores senge og på det tidspunkt var vi helt sikkert ikke istand til at skrive dagbog.....
Dagen startede jo med at vi igen stod tidligt op for at se nogle af favoritterne : Desværre kom Henning Wold fra Norge til at kaste apporten lidt for kort over klatre springet og det resulterede i at Aly ikke sprang tilbage så der røg Henning helt væk.. T. Floyd lavede et rigtig flot gruppe B som blev belønnet med 94 point, så der var stadig realistiske chancer for at Claus og Micon kunne ende helt i toppen. Karoly - herover kaldet " Charlie " fremførte et superflot stykke lydighed som blev takseret til 95 point og dermed var han uden om Michaela Knoche med Javir .
Spanieren som vi skrev om forleden levede til fulde op til favorritværdigheden og scorede som den 2. et fortrinlig i GR C - og var dermed realistisk set ude for Claus`s rækkevidde idet Micon ellers skulle score 100 point i lydighed og alligevel ville Pedro-Luis vinde grundet bedre C... Men spændingen var altså stadig helt ulidelig... og Mai-Britt fik vist også røget et par smøger mere end hun plejer. Claus derimod var altså forbavsende rolig....
Micon startede med en superflot fri ved fod, en hurtig og perfekt sid, efterfulgt af dæk og stå ... ja, det er faktisk ikke nødvendigt at skrive mere alle kan nok forstå at Claus`s program var i VERDENSKLASSE ... og det gav 95 point..... en helt igennem fantastisk præstation... og dermed var 4.pladsen hjemme - en utrolig imponerende afslutning af sæsonen. Sæsonen som for Claus og Micon har indbragt Danmarksmesterskabet i BHP 3, 8. plads ved IPO VM og nu dette....... et Dream Team......
|
Dorthe og Nova åbner ballet
Lørdag den 11.okt.
Her på VM`s 2. sidste dag måtte vi igen tidligt op da Dorthe og Nova skulle åbne ballet på stadion kl. 07.00.
Morgen kaffen blev indtaget 500 m fra stadion hos Dunkin Donut da selve stadion endnu ikke havde åbent da vi ankom kl. 06.15.
Kl. 06.45 meldte jeg Dorthe til og kunne herefter gå over til ” Dansker lejren ” og håbe på det bedste.
Dorthe og Nova fremførte et rigtig flot stykke lydighedsarbejde – det var på ingen måde at se at Nova er 8 ½ år og dermed VM`s ældste hund – en øvelse var i fortrinlig, 2 kgs apporten var i tilstrækkelig da nova ville lege trække leg med Dorthe – i stedet for at aflevere pinden…. – resten af øvelserne var alle i særdeles god og det var også resultatet : SG 91 point.
Erik og Lexus gjorde også en rigtig fin figur – der var i den grad glæde og frejdighed over Lexus`s øvelser – måske også lige i overkanten af frejdighed… I alle tilfælde gøede Lexus faktisk ved afslutningen af de fleste øvelser . Dette sammen med småtterier gjorde at Dommeren belønnede Erik med 89 Point / God.
Danmarks to første deltagere ved VM var dermed færdige – de havde begge bestået og det i sig selv er ret stort. Det er jo sådan at ved et VM kan alt ske og sker – om man kommer hjem med et halvskidt, et godt eller et super resultat kan i nogen grad afhænge af ens lodtrækning.
Resten af dagen gik med at se på de andre hunde og nogle af favoritterne måtte desværre erkende at det ikke var deres VM . Således havde Marek Kusta med Ossy store problemer med at få hunden til at slippe figuranten og dette betød desværre at han må rejse hjem med 67 i C og en dumpet prøve – ærgerligt med en hund som sidste år blev nr 7. Ralph fra Canada med en supertæve havde også store problemer med at kontrollere hende – så også han røg langt væk fra medaljerne da de opnåede 85 point i C.
Pt. Ser det ud til at Javir Talka Marda vinder men – den Amerikanske mester som har lavet 99 på spor og 93 i gr C har stadig en rigtig god chance for at gå forbi. Det kræver dog 94 i B og det er inden for rækkevidde for Karoly som jo i Randers lavede VM`s bedste lydighed. Spanieren Pedro med hans Troll haus Milinda søn har også stadig gode chancer idet han med 97,95 ” bare ” skal lave 94 i C så er han forbi Michaela med Javir…
Vores helt egen Claus med Micon har også stadig rigtig gode muligheder for at gentage sin succes ved IPO VM hvor de jo blev en flot nr 8. Claus har 96 på sporet og 92 i C – så med 97 i B er det lige pludselig Claus der kan stå øverst på skammelen søndag eftermiddag som Verdensmester….. naturligvis forudsat at ingen af ovennævnte laver alt for mange point…
Det er jo en konkurrence så andres uheld og / eller manglende dygtighed skal man ikke helt fornægte…
Vi krydser alt hvad der krydses kan og håber….
|
Rådslagning
Dagbog for 10. oktober
Vi mødtes kl. 07.30 ved bilerne og kørte i samlet flok ud til vores morgenmads restaurant.
Herefter gik turen til Stadion hvor vi så lidt hunde inden John skulle melde Dorthe og Erik klar til spor.
Det foregår sådan at holdlederen melder hundeføreren klar til afgang på stadion 1 time og 15 min. før første hund i gruppen skal gå sit spor.
1 time før sporstart kører en gruppe på 6 hf og kortege leder så afsted med katastrofe blink hele vejen ud til spor arealet.
På mødestedet ved sporene bliver linerne målt og godkendt. Lidt senere trækkes der lod i startnummer orden …
Dorthe trak nummer 1 og Erik spor nummer 3. Arealerne var ikke noget at skrive hjem om – så det vil jeg undlade….. bare konstatere at den hund fra den tidligere gruppe som gik på samme mark blev blæst af i 2 knæk. Den hund som gik spor nummer to blev også blæst af i andet knæk. De sidste 3 spor på Erik og Dorthes mark blev annulleret da dommeren nu var blevet så sur på sporlæggeren og spor koordinatoren at det hele vist også kunne være lige meget….
Flere gange på sporene slog dommerne ud med armene og så spørgende over mod sporlæggeren – som om han sagde ” har du virkeligt lagt sporet sådan der ?? ” ..
Da vi kørte hjem var det egentlig med en rigtig god følelse – mærkeligt - for 82 og 78 point på spor er jo normalt ikke noget man kan få en god følelse af J…. Men bevidstheden om at vores hunde trods alt var kommet igennem på et areal hvor 2 andre dumper og de sidst 3 spor bliver annulleret – gjorde at følelsen var god… Tudekiks var der ikke brug for trods alt…
Erik og Annette blev på stadion og så bl.a. Thomas Lapp med den tidligere bundessieger Falko vom Wolfsblick få tildelt 91 point i Gr C – totalt uforståeligt for alle tilskuerne som da også tilkendegav deres utilfredshed med dommerens favorisering af tyskerne.. Synd for Thomas Lapp fordi det jo ikke er hans skyld at Dommeren gav ham 10-15 point for meget…..
Tilbage på sporene havde vi jo stadig Claus og Micon ( verdens 8. vidunder = (8.plads ved IPO VM ) at læne os op af. Vi håbede på at Micon kunne løfte holdes gennemsnit lidt…. Micon`s spor var på et helt anderledes dejligt areal. Ikke at det var en ” puppy-mark ” men den var heller ikke skræmmende og Micon skuffede heller ikke og kunne sammen med amerikaneren T. Floyd præsentere to fortrinlige spor … Hvor var det bare dejlig at hører dommeren sige ” eine hervorragende Leistung – 96 fortrinlig”…( ja han kunne dansk J ) dagen var reddet og vi kunne igen være rigtig glade…. Tak Micon..
Dorthe og John tog herefter ud til træningspladsen og lod lille Nova forstå at nu skulle der snart gerne nogle point i sækken - Den var Nova med på … men lad os nu se ….
Klokken var efterhånden blevet spisetid… og det viser klokke faktisk rigtig rigtig tit herover……. Så vi kørte ud og fik os en dejlig middag og efterfølgende kaffe…og herefter var det Dagbogs tid og så Godnat……
|
De danske hold-biler
|
Opmåling af sporliner
|
Dagbog for torsdag den 9.okt.
Uha vi skulle tidligt op for at være klar til at se Erik med Lexus åbne VM på stadion kl. 08.05… Telefonvækning var bestilt, mobil tlf. var sat på alarm og verdens værste vække tone på hotellets clock radio var også sat til – for at vi ikke skulle komme for sent op på VM`s første dag..
Vi kom op til tiden og var faktisk usædvanlig friske, når man tænker på at vi var oppe kl. 05.30. Indrømmet, der var vist ikke mange der havde haft en dejlig nats søvn … vi kunne alle berette om drømme som havde noget med gruppe C arbejde at gøre…..
Vi kørte fra hotellet kl. 06.30 og da stadion alligevel ikke havde åbent, kørte vi til Dunkin Donuts for at få en kop kaffe og en lille muffin.
Kl. 07.45 meldte John, Erik og Lexus klar og så var der kun 15 lange minutter til at Lexus skulle vise om han kunne omsætte mange timers træning til nogle gode point…
Lexus og Erik lavede et meget seværdigt stykke Gr C – præget af masser af kampstyrke, flot kontrol og et par mindre fejl – så alt i alt blev det til 91 point og det viste sig senere på dagen at være et rigtig flot resultat.
En halv time senere blev det Dorthe og Novas tur til at komme i ilden - og hvilket fest fyrværkeri det blev – ja, altså mest for Nova. Søde rare Nova var næsten ikke til at kende – i hvert fald følte hun igen snærende bånd – så hun gjorde nærmest som hun selv ville. Nova bed meget og længe – ja, endda så længe at dommeren bad Dorthe om at komme med ekstra kommandoer….. - Men Nova havde det helt sikkert skægt – point … nå, ja de skal jo frem 80 point blev det til.
Flere af favoritterne var også på banen i dag : Den tyske mester Javir Talka Marda blev belønnet med 94 point i C - Harou Masuda med sin nye hund fik også hevet 94 point i C i land og Henning Wold fra Norge var den 3. som kunne bryste sig af hele 94 point i forsvarsarbejdet… Nogen vil måske synes at 94 point ikke lyder af meget – men her ved VM er det altså rigtig, rigtig godt.
Sidst på eftermiddagen var det så blevet Claus og Micon`s tur til at vise sig frem i Gr C. Også denne ekvipage repræsenterede Danmark på bedste vi og viste et meget flot og super kontrolleret stykke forsvarsarbejde, hvilket blev belønnet med 92 point…
Overgangen fra udkald fra skjulet til afdækning før flugt er meget lang – ja faktisk lige så lang som flugten er kort. De fleste hunde når figuranten meget sent og når de har ham, løber han kun mellem 3 og 5 skridt før han står stille. Det ses tydeligt på hundene at dette ikke er helt magen til det som de er vant til. Denne mærkværdighed skyldes at det rullegræs som er lagt på denne Cricket bane ikke ligger helt fast !!! Så dommerne har bestemt at alle kamphandlinger skal foregå på den normale græsplane og ikke må udføres på rullegræsset…. Welcome to the USA…?
I gr B blev der heller ikke drysset med pointene – hvilket vist også klart fremgår af resultatlisten…
Sporene er nøjagtig lige så svære som vi havde frygtet og kun de absolutte favoritter har formået at hive et fortrinligt spor hjem…
I går havde vi lidt regn – men i dag var det atter en dag med høj sol og 25-28 grader – så mange af hundene led voldsomt i varmen og vi måtte hele dagen flytte bilerne over i skyggen, hver 2-3 time for at hundene som sad i dem, ikke skulle blive plaget af varmen.
Atter hjemme på hotellet så vi en Schæferhund i kørestol…. Ja, I læste rigtigt….
Aftenen sluttede med at Royal Canin inviterede det, finske, østrigske og danske VM hold på fin middag på nabo hotellet… Her blev ikke sparet på noget , så de super store bøffer blev skyllet ned med lokal øl, dejlig rødvin, frosen Margaritas og Irish coffe…. Det er slet slet ikke dårligt at være sponseret af Royal Canin…. Tusind tak for dejlig mad og drikke..
Det bliver uhyggeligt spændende i morgen om Dorthe, Erik og Claus kan hænge på …..
|
Onsdag den 8. okt.
Dagen startede med en mindre ændring … vi mødtes kl. 07.30 ved bilerne og kørte som sædvanlig over til vores restaurant for at indtage morgenmaden – og igen må jeg med skam melde at undertegnede faktisk er den eneste som holder den amerikanske kulturarv i hævd – de andre tynde indtager mere og mere Kellogs Speciel K – ok de slutter af med små pandekager, men alligevel…
Vi havde jo træningstid på stadion mellem 10.45 og 11.00 – så efter morgenmaden kørte vi til stadion for at se nogle af de andre nationer, bl.a. Belgien og Japan, fine hunde men ikke noget der kan skræmme det danske hold..
Vi gennemgik endnu engang hvad hver enkelt dansk hundefører skulle lave i B & C – og natten havde ikke bragt nogen ændringer..:)
Træningen på stadion gik fint, lidt stressende men ingen panik – heller ikke da flere officials begyndte at gå ind på banen for at få Claus, Erik og Dorthe til at gå ud…. Vi havde nemlig aftalt at vi hvis det var nødvendigt, måtte være lidt frække og tage os et ekstra minut – så det gjorde vi…. Og vi fik slet ikke skæld ud…
Efter en velfortjent kop kaffe – læs ½ liter per m/k – og first aid til Eriks finger – nej det er ikke stavet forkert – for Lexus kom til at nappe Erik i fingeren da han ville have sin bold.. – var tiden kommet til at få lave et holdbillede i de flotte Royal Canin dragter.
Herefter gik konvojen til Taco Bell hvor vi fik lidt at spise og drikke – inden vi skulle tilbage til stadion kl. 15.00 for at se figurantudvælgelsen.
Lotus Perkins som vi jo mødte for et par dage siden sammen med Wallace Payne fik det korte og Shane Garrehy fik det lange – I kan gå ind på http://www.wusv2008.org/stadium.htm og se dem in action.
Vores to bruttoholdsfiguranter på holdet var enige om at de gjorde det ok men slet ikke på højde med de danske figuranter i Randers…
John gik til holdledermøde. På mødet blev dommerne præsenteret og det var også nødvendigt for der var lige kommet et par ændringer. Günther Diegel som skulle have været overdommer var blevet syg og hans post er nu blevet overtaget af Jürgen Ritzi som ellers var taget herover for at være sporansvarlig. Gruppe A dommeren Carmelo Sesto var også blevet syg ! Så i hans sted indtrådte Herr Reichardt fra Tyskland – en god ven af Danmark forhåbentlig, idet han var sporansvarlig sammen med Søren Schubert ved VM i Randers for et par år siden..
Ved mødet lovede Herr Reichardt at han ville være vågen ved alle hundene…. Fair og helt upartisk…?
Gruppe B dommeren Karl Krug havde ikke noget nyt at sige – vi havde nemlig allerede om formiddagen hilst på ham og spurgt om der var noget specielt vi skulle være opmærksomme på – hvilket han ikke mente der var..
Gruppe C dommeren Josef Vonarburg fra Schweiz havde heller ikke noget nyt at sige – ud over at vi naturligvis skulle respektere de markeringer der findes på banen.
Alt i alt dejligt med nogle dommere som har tænkt sig at dømme efter programmet og ikke skal til at lave deres egne små særregler !
Afslutningsvis skulle alle holdlederne sætte deres autograf på et par ” god bedring ” kort til ovennævnte 2 dommere – ja, altså naturligvis dem som er konstateret syge … De andre må vi senere tage stilling til ?
Ved udgangen fra mødet fik vi lige udleveret endnu et sæt rygmærker til hundeførerne – idet de først udleverede var lige små nok…
Mens John var til møde, skyndte Mai-Britt, Claus, Annette og Erik sig lige ud og smug-spise på en stor buffet restaurant. Dorthe blev på hotellet og prøvede noget af al det tøj hun efterhånden har fået købt sig herover…..
Kl. 19.00 var der lodtrækning og som vanen tro var også dette arrangement ½ time forsinket, men da de så gik i gang, var det overstået på 1½ time. Kun en enkelt gang var der et mindre problem med PCèn, som dog hurtig blev klaret..
Vores deltager skal ind som følger:
Torsdag:
Erik: Gr C kl. 08.05 (så han åbner VM på stadion) Dorthe: Gr C kl. 08.37 Claus: Gr C kl. 16.21
Fredag:
Erik: Gr A kl. 13.00 Dorthe: Gr A kl. 13.00 Claus: Gr A kl. 15.30
Lørdag:
Dorthe: Gr B kl. 07.00 ( dejligt at de har taget hensyn til VM`s ældste hund ….) Erik: Gr B kl. 07.40
Søndag:
Claus: Gr B kl. 09.20
Husk at krydse fingre……Godnat…
|
Udsigten fra tilskuerpladserne
|
Holdet i sponsordragter fra Royal Canin
|
Holdledereren aflægger beretning
|
Resultattavlen
|
Figuranter
|
Lodtrækning
|
Tirsdag den 7.okt.
Morgenen forløb som de tidligere, mødes kl. 08.00, kører til morgenmads restaurant. Vi må med skam meddele at vi er altså ikke lige så gode til at spise som vi har været.
I dag stod den for fleres vedkommende på frugt og Kellogs Speciel K (Hvis du har valgt den slanke linje) - det er jo nærmest en fornærmelse mod den amerikanske kulturarv…
Efter morgenmaden kørte vi over til en dagligvarer- butik for at købe lidt vand til os selv og hundene, samt lidt godt til ganen, mest til os selv…. Erik købte dog ikke alt hvad han regner med at få brug for de næste par dage – da han var fascineret over at butikken som er på størrelse med en Bilka / Føtex, har døgnåbent, så han vil stille vækkeuret og kører derover i nat for at handle lidt ind – i fred og ro :)
Da indkøbene var klaret, kørte vi ud mod spor træningsarealet – hvor vi ville forsøge at finde nogle rare farmere som ville stille lidt areal til rådighed for USA`s allierede Danmark.
Den første vi spurgte var noget mistænksom og stod noget undrende da vi fortalte ham hvad formålet skulle være med at låne lidt af hans marker – så efter 5 min – måtte vi desværre kører videre med uforrettet sag. Næste stop var helt tilfældigt på Richwood Farms som stiller sine marker til rådighed under VM …… - men heller ikke denne farmer havde noget træningsareal til os men kunne dog løfte sløret for hvordan markerne, som der skal gås spor på, ser ud ….. dejlig information at få et par dage før VM..:)
Efter endnu et par stop hos farmere lykkedes det os endelig at finde en rar en af slagsen … Han havde desværre kun et lille areal som vi kunne benytte- men lidt var trods alt bedre end ingenting..
Sporene gik endnu bedre end hidtil – så vi var rigtig glade og ser nu nærmest frem til at få gået nogle spor, hvor man også for lidt point for dem….
Senere kørte vi igen ud til vores gode venner på Greater Cincinnati Schutzhund Club http://www.gcschutzhund.org , for at lave en generalprøve på vores 15 gyldne min på stadion onsdag.
Efter at have planlagt alt i mindste detalje – prøvede vi så at fører det ud i livet … og det gik fint – kun ganske små ændringer for hver deltager blev det til … Vi kunne dog godt mærke at konkurrencen nærmer sig med hastige skridt og der var faktisk lidt nerver og lidt stress at spore hos Erik, Claus og Dorthe… Dog ikke flere end at det helt sikkert kommer til at køre som smurt i morgen onsdag..
Vi fik også afleveret et par sække Royal Canin Energy 4800 til Louise og Tom fra Greater Cincinnati Schutzhund Club, som de kan bruge som præmier eller lign. – Vi fik jo som tidligere skrevet 4 sække da vi ankom til vores hotel – noget Michael Bundgaard fra Royal Canin Danmark havde sørget for – Tusind tak for det…
Wallace Payne, den store amerikaner som blev nr. 3 ved VM i Randers for et par år siden, kom forbi og ville træne med. Han havde medbragt Lotus som måske skal være figurant her ved VM - så det var rart lige at se ham arbejde ” live ” .
Claus figurerede lidt for ovennævnte Tom`s hund – mens John gav gode råd fra sidelinjen og det åbnede åbenbart Tom`s hjerte for lige med et kunne han skam skaffe os sporareal hos en ven som havde en privat fly landingsbane og langs denne, kunne vi sagtens gå nogle spor… vi måtte dog love ikke at sige det til nogen ……:-)
Efter træningen kørte vi lige forbi Dunkin' Donuts for lige at få lidt amerikansk kultur – slet ikke fordi vi var lidt småsultne og kaffe tørstige… - Herefter kørte vi til Stadion for at se om der stadig var nogle … men der var ingen og vi gik så en tur med hundene og så lige opvarmningsbanen ! - Ikke en bane vi har tænkt os at benytte os af da den er fyldt med flintsten….
Helmut Raiser kom lige forbi – da han alligevel var i området. Han har lige holdt et seminar i Chicago og ville så lige benytte lejligheden til at se VM …
Aftenen sluttede på Texas Beef House – som serverede nogle super lækre store saftige bøffer…. Ja, vi blev nemlig enige om at vi naturligvis ikke ville spise kinesisk, eller Pizza – da vi jo trods alt er i USA…
I morgen skal vi træne på stadion kl 10.45- til 11.00 og senere er der figurant fremvisning og holdledermøde – til sidst lodtrækning…. Men mere derom senere…
|
Mandag den 6.okt. 2008-10-07
Igen måtte vi tidligt op … Kl. 08.00 ved bilerne klar til afgang mod vores morgenmads restaurant ” Golden Corral – Desværre havde Golden Corral kun åben for breakfast i week-ends – åh, undskyld – morgenmad – ja det kan være svært at huske det danske sprog..:? - så vi måtte finde et nyt sted at spise …
Den ros skal amerikanerne altså have : de har masser af muligheder for at få noget at spise – måske derfor mange har den samme gode kropsform som den danske holdleder…. – nå men lad det nu ligge – vi fandt et godt sted som havde alt hvad vi kunne ønske os sådan en tidlig mandag morgen…
Efter vi havde fortæret morgenmaden, kørte vi ud til vores sporareal i den katolske kirkes park og fik lagt nogle spor. Ja, og ikke nok med det Annette blev også velsignet af den katolske pater , kardinal eller hvad han nu var…
Sporene gik i dag rigtig godt, så holdet er ved at være klar til at vise hvordan det skal gøres…… Eneste bekymring skulle da være om Lexus tror at de gåse ekskrementer som findes på sporarealerne herover , smager lige så godt som de godbidder vi i dag købte i PetMarkt ?? Eller om de godbidder som Claus giver Micon på sporet, virkelig er det de ligner ; nemlig viskelæder….
Efter sporene kørte vi i PetMarkt for at hente nye forsyninger af godbidder samt se på det enorme udvalg af vare som der findes her. I denne dyrehandel var der også en hunde soignerings butik samt indendørs træningscenter og ikke mindst en dyrlæge praksis…. Omkring middag kørte vi lige forbi stadion for at se om der var noget nyt. På græsplænen kørte der en damptrommel rundt og tromlede græsset som lige er langt på, der hvor der denne baseballbane normalt har grus… Bander var sat op og med alle nationernes flag, så det måtte vi da lige have et par billeder af ...
Da der ikke stod at vi ikke måtte tage hundene med, kunne vi jo lige trække hundene med ind på stadion så de ligesom kunne fornemme atmosfæren. Denne ”tyvstart” blev dog hurtigt påtalt af en rar official så vi og japaneren Haruo Masuda måtte lige så stille lægge hundene ud i bilerne igen… Men dejligt var det for vores hold lige at gå lidt på græsset og mærke lidt af suset…
Efter stadionbesøget var vi blevet kaffe tørstige og rundede derfor lige Starbucks Café – hvor de laver ualmindelig god kaffe og ualmindelige dårlige scones … Den scones Dorthe ville have os til at smage på, var så tør at selv en tvebak ville læske…
Kaffen blev drukket og vi kørte hjem til hotellet hvor vi officielt skulle tilmelde holdet. Alt var ok og vi fik udleveret vores tasker som indeholdt rygmærker og katalog samt en lille værdikupon så vi kan afhente en officiel VM T-shirt…
Kataloget blev flittigt studeret og nogle fik også sat krydser ud for de hunde som kunne være interessante at følge under VM..
Klokken var efterhånden blevet 18.30 så vi ville lige ud og gå et lille træningsspor på de officielle træningsarealer. Også disse spor gik glimrende så det er efterhånden svært at bevarer pessimismen..:)
Claus opdagede nogle besynderlige frugter på de træer som vi havde parkeret under og da ingen af os ligefrem er botanikere, kom vi frem til at det måtte være et lor..træ – i alle tilfælde mente Claus at træets frugter lignede ekskrementer. Kan man have brobizz træer i Danmark kan man vel også have lor.. træer i USA…
På vej hjem til vores gode Mexicanske restaurant rundede vi lige Greater Cincinnati Schutzhund Club, som havde holdet fra Schweiz på besøg - og Claus og Erik var temmelig misundelige på den schweiziske figurants lilla figurantbukser…
Aftenens besøg på den mexicanske restaurant blev ligeså stor succes som i går – og så gik turen ellers hjem til hotellet for at sove…Godnat….
|
Lexus som amerikansk politihund
|
Sportræning
|
|
Morgenmadsbuffet
|
Søndag den 5.okt. Vi mødtes ved bilerne kl. 0800 og kørte ud til ”vores” morgenmads restaurant ” Golden Corral ”– her blev ikke vi igen bespist til den store guldmedalje – og vi roste os selv for ikke at spise kager og softice til morgenmads dessert… Ja, faktisk var der rigtig mange amerikanere som lige sluttede morgenmaden af med lidt softice med vingummi bamser…
Godt mætte satte vi kursen mod vore nye spor træningsareal som ligger i en park, hvor der er en meget stor katolsk kirke. At alt ikke lige er som vi kunne ønske sås bl.a. ved at der på den side af parken hvor Dorthe lagde sit spor var et mindre hunde træf - så det gjorde, at ikke alle knæk blev 90 grader – men derimod nogle buer uden om nogle væltede træer og ja, hundelegepladsen…
Egentligt er det utroligt at det ikke har været muligt at få bedre træningsarealer end tilfældet er. Kentucky som Cincinnati ligger i, er jo kendt som ” Horse Country ” – altså et sted hvor der er flere heste end mennesker og dermed også enorme store græs enge… Men den private ejendomsret kender amerikanerne og de værner om den med næb og klør… ja og om nødvendig med guns and bullets. Således havde tyskerne spurgt en farmer om de måtte låne lidt areal til sportræning – farmerens eneste kommentar havde være – shout up and get out of my property - og det gjorde de så…
Belgiens landshold havde også været ude og træne på de officielle træningsarealer, men også her var det ikke helt ideelle forhold… Således var der 5 nationer som skulle dele et areal på størrelse med en normal fodboldbane… – Måske det var derfor at der var en eller anden der havde forbarmet sig over det tyske hold og havde vist og ladet dem gå på det areal som vi skal gå på om nogle dage…
Nå, men vores træningsspor gik fint … ikke til top fortrinlig men… Ok – så vi er stadig ved godt mod.
Om eftermiddagen kørte vi igen ud til Greater Cincinnati Schutzhund Club for at træne lidt lydighed og forsvarsarbejde. Vi havde tid fra kl. 15.30 så der var lige lidt tid at hilse på nogle de andre nationer som også var blevet inviteret.
Spanierne klagede over vejret som lige nu er noget varmere end i Spanien.
Hollænderne mente at have hørt at den sporansvarlige havde givet besked til sporlæggerne om at der skulle ges rundt i knækkene når arealet nu var græs.
Belgierne havde fra den samme sporansvarlig hørt at der vil blive hjulpet lidt i knækkene da der ikke er kommet nævneværdig med regn i Kentucky de sidste par måneder og derfor er alt utroligt tørt… – ja, sådan er det også at være til VM - alle har hørt et eller andet og der er sikkert ikke ret meget af det som i sidste ende, der holder stik…
Erik Fenger fik talt lidt politi-snak med en kollega og Lexus kunne efterfølgende prøve at sidde i en ægte amerikansk politibil..
Majbritt kunne stå og nyde hanhunden som lige har parret hendes hund – han lavede et flot stykke gr C – så Majbritt var rigtig glad…
Træningen gik fint for de 3 danskere – ingen store problemer – bare småting… som naturligvis bliver rettet til før det hele for alvor begynder på torsdag…
På vej hjem fra træning kørt vi forbi en bygning hvor der stod Navy, Army… altså noget med uniformer og da Erik jo er politimand , Claus er militærmand og Annette er helt vild med uniformer så var det jo nærliggende lige at stikke hovederne ind i denne ” butik” …
Det viste sig ikke at være en butik med våben og uniformer men derimod et sted hvor man rekrutterede folk til diverse opgaver indenfor det amerikanske militær. Sjovt nok mente hverken Erik eller Claus at de lige havde tid…
Vi kørte derefter videre hen til en meget lækker mexicansk restaurant, hvor vi fik nogle meget store og lækre 18 ounce bøffer, der var jordnødder på gulvet, amerikansk football i tvèt og ud af højtalerne strømmede der ægte country musik… jo vi må nok erkende at vi var kommet til Amerika – guds eget land – som de siger herover…
Vel hjemme på hotellet så vi lige figuranternes arbejde på computeren endnu engang og lagde derefter planer om hvordan vi skal organisere os når vi skal have træning på stadion onsdag. Vi blev enige om at vi i morgen vil prøve at lave en generalprøve på hvordan vi fordele de 15 min vi har fået tildelt. Vi skal jo både lave lydighed og forsvarsarbejde for 3 hunde på et kvarter – så det kræver lidt forberedelse og måske et par generalprøver…
|
1. afsnit
Så nåede vi frem – ikke helt uden stress og jag…..
Vi Erik & Annette,Dorthe og jeg mødtes i Københavns Lufthavn kl. 0920- og gik herefter i gang med indchecking af os selv og hundene… Indcheckning af hunde foregår på den måde at der bliver tilkaldt lidt sikkerheds personale som undersøger hundekasserne og hundene for eksplosive stoffer… De fandt heldigvis ikke noget og hundene kunne derefter indleveres. Meget værre blev det da vi skulle igennem sikkerhedscheck… Jeg kan naturligvis ikke udlevere nogen her, men en kvindelig ledsager til Erik Fenger havde vist noget i tasken som en vis kvindelig partiformand for DF også engang blev taget med i lufthavnen - ganske kort det er noget som hører ind under våbenloven og kan give en bøde på kr. 5.000,- - Der blev skrevet en lille rapport og resten kommer sikkert når vi kommer hjem til Danmark igen…
Flyveturen over Atlanten var en smule turbulent og piloten beroligede os med at han hverken kunne stige eller sænke højden – da vejret omkring os bare ikke var godt - så vi blev på de 10.000 m og han sænkede farten lidt så det ikke føltes så turbulent… Dorthe tog en lille pose frem – ved ikke helt hvad den skulle bruges til men der kom nogle lyde fra hende … Men det var også det…
Vel ankommet til Washington skulle vi indfortoldes og køen her var temmelig lang og snart stod det klart for os at de 2½ time vi troede, var rigeligt til omstigning til Cincinnati var mere en knap. Enden blev at vi måtte løbe gennem terminalen og frem til bussen som skulle fragte os over til afgangsterminalen … og få min før afgang var vi ombord på rette fly…
Vi kunne fra flyets vinduer se hvordan de havde deres besvær med at læsse hundene op på transportbåndet og ind i flyets lastrum – og pladsen har åbenbart været trang idet vi også kunne se at Erik og Annettes 4 kufferter blev stående på jorden i lang tid inden personalet flyttede dem op på vognen igen! Det var så de sidste vi så til deres kufferter – først natten til lørdag 36 timer senere – blev de og vores fane leveret til os på hotellet… – En hel anderledes præcision var der over klubbens sponsor som havde sørget for at der med kurerselskabet UPS var sendt 4 sække Royal Canin foder – dette stod klar til os i hotellets reception.
Claus og Maibritt havde også lidt spænding på deres rejse. Den største spænding opstod dog kort før deres ankomst til Københavns Lufthavn. Her begyndte det nemlig at ryge fra instrumentbrættet på deres ellers så solide VW Transporter… Ikke nok med at røgen stod op – Hornet satte sig fast så folk har nok tænkt deres da den orange VW kom larmende mod København. Claus fik dog fjernet ledningen til hornet og kunne således kører videre noget mindre larmende…
Vel ankommet til lufthavnen fik de hurtigt tjekket ind og afleveret Micon og kunne så nyde lidt frokost i ro og mag. Flyveturen over til Chicago gik gnidningsløst og ligeledes gjorde turen videre til Cincinnati – så kl. 02.00 om natten kunne de endelig gå til ro på hotellet.
Fredag morgen kunne vi så gå ned i hotellets restaurant og få lidt morgenmad – Amerikansk forstås - dvs. små pandekager, æg og bacon, lyst brød og kartofler - …
Efter morgenmaden kørte vi ud til Cincinatti Greater Schutzhund Club som havde været så venlige at stille deres bane til rådighed for os…. En rigtig flot bane i et meget smukt område. Med stor hjælpsomhed fra klubbens materiale kvinde kunne vi så gå i gang med at træne lidt lydighed og forsvarsarbejde. Vi var ikke de eneste som kunne nyde godt af klubbens gæstfrihed idet hollænderne og tyskerne også trænede på livet løs.
Fredagens træning gik godt og vi var ret tilfredse – og det skulle naturligvis belønnes med en shopping tur…
Vi kørte til Jacksonville, Ohio, hvor der ligger et temmelig stort outlet – og her blev der så shoppet igennem, ja faktisk var de 3 timer vi i første omgang havde sat af til lidt indkøb, slet ikke nok – så vi besluttede at vi måtte bruge et par timer mere ….. Kan kun sige at der er nogen på holdet som ikke har opdaget at det er nedgangs tider og verdens økonomiske krise synes ikke at have påvirket synderligt……
Lørdag morgen var køen i hotellets restaurant meget lang så vi besluttede os for at finde et sted i byen hvor vi kunne indtage brunch. Vi fandt en dejlig restaurant hvor der var morgenmads buffet og betjeningen var helt i top. Efter en solid indtagelse af morgenmad kørte vi til Wall Markt – et kæmpe supermarked – hvor vi kunne købe alt – herunder godbidder til sporet og ja, så røg der også lige nogle par Lewis cowboybukser ned i indkøbskurven - vi kunne simpelthen ikke være andet bekendt når nu de kun kostede knap 18 USD ( 90 kr ) – og vi alle ved jo af den amerikanske økonomi også skrænter – så de skal jo støttes….
Omkring middag kørte vi igen ud til Cincinnatti Greather Schutzhund Club for at lave lidt lydighed og møde det tyske hold. Michela Knoche der lige er blevet Bundessieger med Javir v Talka Marda fortalte at de havde været ud og se et sporareal der efter sigende skulle være magen til det areal hvorpå der skal gåes spor til VM . Hun var ikke videre glad da arealet åbenbart havde set temmelig svært ud…. Vi besluttede os derefter for at tage ud og gå et lille spor .
Spor arealet vi blev tilbudt var noget temmligt tørt græsareal i en park !! Ikke ligefrem et underlag som man er vant til hjemmefra..:) Sporene gik dog rimelig godt og alle var fortrøsningsfulde – men også enige om at vi nok hellere måtte ud og finde noget tilsvarende areal de kommende dage – da der stadig var plads til forbedringer …..
Aftenen sluttede med en dejlig middag på den samme restaurant som vi havde spist morgenmad på.
|
|
Er du medlem af schæferhundeklubben for Danmark får du en masse fordele. Klik her og læs meget mere om medlemsskabet og de mange fordele. Glemt Password? Klik her...NB:Pt. er login "kun" for kennelejere, som er medlem af opdrætterordningen.
|